Fakturering for fotografer
Du elsker at fotografere, og du er rent faktisk så god til det, at du kan leve af det. Det er jo vildt fedt! Som virksomhedsejer er du sikkert også bekendt med, at regnskab er en stor del af det at være selvstændig.
Mange er utrygge, når det kommer til regnskab og bogføring, for hvordan skal man egentlig være sit eget bogholderi samtidig med, at man skal fotografere?
Send fakturaer med et faktureringsprogram
Ved at bruge et faktureringsprogram i skyen kan du hurtigt sende dine kunder en faktura. Du kan endda gøre det så hurtigt, at du kan nå det imellem dine forskellige shoots. Mange synes, at fakturaer tager lang tid at sende. Grunden til det kan være, at en faktura skal indeholde en masse forskellige informationer. Hvis du ikke kan huske, hvilke krav der er til en faktura, så læs med her.
Din faktura skal indeholde:
Informationer på klienten (Navn, adresse, telefonnummer og evt. CVR-nummer
Dit eget virksomhedsnavn
Din virksomheds telefonnummer
Dato for den dag, at fakturaen er sendt
Dato for den dag, du skal have modtaget betaling - også kaldt forfaldsdato
En beskrivelse af de varer, eller ydelser, du opkræver betaling for
Hvor mange enheder af hver vare, eller ydelse, du sælger kunden
Prisen på hver vare eller ydelse. Hvis der er flere enheder af hvert produkt, skal der være en pris pr. enhed og en samlet pris for alle enhederne
Er der en rabat fratrukket prisen, skal rabatten også fremgå
Der skal afslutningsvis være en samlet pris, som både skal være med og uden moms
På din faktura skal det tydelig fremgå, at det er en faktura. Der skal enten stå regning, faktura eller andre ord, der beskriver en faktura
Det var mange informationer, ikke? Ved at bruge SumUp Fakturaer skal du slet ikke tænke på, om din faktura indeholder alle de ovenstående informationer. Du skal nemlig bare udfylde de felter, programmet siger, at du skal - så laver SumUp fakturaen for dig.
Lad din faktura afspejle din virksomhed
Når man tænker på en faktura, kan det første man tænker på være et kedeligt dokument, der ikke ligefrem er inspirerende at se på. Sådan skal det ikke længere være, for vælger du at styre dit regnskab hos SumUp Fakturaer, får du også muligheden for at designe dine egne fakturaer. Som fotograf er du hele tiden kreativ, og det bør du også være, når du skal fakturere dine kunder.
Har du et firmalogo eller et andet billede, du gerne vil have repræsenterer din virksomhed, kan du indsætte dette i dine fakturaer. På den måde sikrer du dig, at dine kunder ser, hvor kreativ du er - også efter dit job er gjort.
Fotografer kan holde styr på fakturering, hvor end de er
Måske har du et fotostudie, eller måske tager du billeder på forskellige lokationer i løbet af en arbejdsdag. Derfor kan det være rart at kunne holde styr på sin fakturering, også selvom du ikke er på kontoret.
I og med, at SumUp Fakturaer ligger i skyen, kan du logge på overalt, og altid se din virksomheds fakturering. Du kan endda sende en faktura med SumUps app til iPhone og Android.
Ved at have dine produkter og ydelser oprettet i programmet kan du med få klik sende dine kunder en faktura - så slipper du for gang efter gang at beskrive og skrive pris på 1 times portræt skydning eksempelvis.