Hvad er reglerne for rykkergebyr?

Det er desværre ikke altid, at kunder betaler til tiden, og derfor kan det være nødvendigt at sende en rykker. Man har som virksomhed mulighed for at tilskrive et rykkergebyr, men der er visse regler, man skal overholde. 

Virksomheder kan ikke selv bestemme, hvor meget rykkergebyret er på, da det afhænger af, om virksomheden er privat eller offentlig ejet. I artiklen vil vi kun have fokus på private virksomheder. 

Hvornår må man sende en rykker?

Frustrationen er stor, hvis man skal bruge tid, penge og kræfter på at kontakte dem, der ikke har betalt deres faktura til tiden. På alle fakturaer skal der være en forfaldsdato, der viser, hvornår fakturaen allersenest skal være betalt. Hvis kunden ikke har betalt inden, at denne dato er overskredet, så har man som virksomhed fuld ret til at skrive en rykker. Man må sende en rykker, når kunden ikke har betalt inden for tiden.

Du kan altså sende en rykker dagen efter, at fakturaen skulle være betalt og hermed starte rykkerproceduren. Nogle vælger dog at række ud til kunden først og nævne, at betalingen mangler, hvilket ofte fører til at fakturaen bliver betalt, uden at der er behov for at sende en rykker.

Hvis man ikke har lyst til at sende en rykker, kan man også vælge at sende en betalingspåmindelse, som bare er en uformel påmindelse om, at betalingen mangler. Der kommer ikke noget rykkergebyr på en betalingspåmindelse, så hvis man gerne vil virke imødekommende over for sin kunde, kan man sende en betalingspåmindelse i stedet.

Hvad må man tage i rykkergebyr?

Størrelsen på rykkergebyret er forskelligt alt efter, om kunden er en privat virksomhed eller en privatperson.

Hvis kunden er en privatperson:

Virksomheder må maksimum tage et rykkergebyr på 100 kr. pr. sendte rykker, og man kan altså maksimalt opkræve 300 kr. over de tre rykkere. Man kan sagtens opkræve et mindre beløb end 100 kr. - bare ikke mere end 100 kr.

Hvis kunden er en privat virksomhed:

Som udgangspunkt må man heller ikke opkræve et rykkergebyr på mere end 100 kr. pr. rykker, hvis rykkeren sendes til en privat virksomhed. Dog kan der forud for købet laves en aftale, hvor rykkergebyret kan være højere. Det kræver, at virksomheden der laver fakturaen angiver tydeligt, at der fraviges fra rentelovens §9b, som gør det muligt at opkræve et højere beløb.

Man må godt sende flere end tre rykkere, hvis der er brug for det, men hvis fakturaen ikke er betalt efter tredje rykker, så er det højst usandsynligt, at opkrævningen ikke går videre til inkasso. Hvis man vil sende mere end tre rykkere, må der ikke være et rykkergebyr på de yderligere rykkere. Dette gælder for både privatpersoner og for private virksomheder.