Hvilket skattekort skal man bruge som selvstændig?

Som selvstændig erhvervsdrivende er der mange ting, der skal holdes styr på, og en af de ting er, hvordan man betaler den korrekte skat. For at finde hoved og hale i det med skattekort, har vi skrevet denne artikel, der gør dig klogere på, hvilket skattekort du skal bruge som selvstændig.

I Danmark har vi tre forskellige skattekort, der tilsammen udgør det samlede skattekort. De tre skattekort er: frikort, hovedkort og bikort. Hver af kortene bruges i forskellige situationer, og det er vigtigt, at man har styr på, hvornår det ene kort bruges frem for det andet.

Mange af vores brugere arbejder fuldtid som selvstændig, imens at andre har et andet job ved siden af. Derfor vil vi i denne artikel skelne mellem to typer selvstændige:

• En selvstændig der arbejder fuldtid i egen virksomhed, og som ikke har et andet job eller andre indkomster

• En selvstændig der arbejder deltid i egen virksomhed, og som har et andet job som almindelig lønmodtager.

Det er vigtigt at skelne mellem de to typer selvstændige, da størrelsen på indkomsten påvirker, hvilket skattekort der skal bruges. For at forstå brugen af skattekort vil vi først klarlægge, hvad personfradrag, trækprocent og AM-bidrag er.

Hvad er et personfradrag?

Et personfradrag går også under navnet bundfradrag, og er et fradrag alle danskere har. Personfradraget er et beløb, som alle kan tjene uden at skulle betale noget i skat.

Modsat så meget andet med skat, så er personfradraget ens for alle. I år 2020 lå personfradraget på 46.500 kr., hvis man er over 18 år, og 36.100 kr., hvis man er under 18.

Personfradraget er ikke noget, man selv skal gå ind og gøre Skat opmærksom på, at man har, da Skat selv sørger for at medregne det i det samlede skatteregnskab. Man betaler heller ikke AM-bidrag af sit personfradrag.

Hvad er et AM-bidrag?

Et AM-bidrag, eller arbejdsmarkedsbidrag, er et bidrag på 8% som alle betaler af deres løn. Pengene går til staten, og arbejdsmarkedetsbidraget er med til at dække over de udgifter, der er til bl.a. orlov og dagpenge.

Hvis man i fremtiden ikke kan arbejde af den ene eller anden årsag, så er det fra arbejdsmarkedsbidraget, at den økonomiske støtte kommer fra.

Det skal dog nævnes, at hvis man er på offentlig forsørgelse, så betaler man ikke AM-bidrag af det beløb. Det gælder eksempelvis folk på kontanthjælp, studerende på SU og pensionister på folkepension.

Hvad er en trækprocent?

Det sidste vi skal have på plads inden, at vi kommer til selve brugen af skattekort er trækprocenten. Trækprocent er den procent, man betaler i skat efter personfradrag, AM-bidrag og andre fradrag. Modsat personfradraget er trækprocenten en sats, der beregnes ud fra den enkelte persons indkomst.

I Danmark har vi det, som der kaldes et progressivt skattesystem, som betyder at jo mere man tjener, jo mere skat skal man også betale. Det betyder, at trækprocenten kan ligge fra ca. 37% helt op til 53%, men det er dog alt mellem 37-42%, der er den mest brugte trækprocent.

Nu ved du, hvad personfradrag, AM-bidrag og en trækprocent er - så kan vi gå videre til, hvilket skattekort der skal bruges hvornår.

Hvad er et frikort, og hvornår skal det bruges?

Et frikort er et skattekort, der giver danskere en skattefri indtjening, som svarer til personfradraget. Personfradraget var som nævnt på 46.500 kr., hvis man er over 18 år, og på 36.1000 kr. hvis man er under 18. Det er først, når man har tjent over frikortets beløb, at der skal betales skat af indkomsten. Der skal dog betales AM-bidrag af den indkomst, der kører over frikortet, så helt skattefrit er det ikke alligevel.

Frikortet bliver automatisk oprettet medmindre, at man er under 15 år. Så snart man begynder at arbejde, bliver frikortet tages i brug, så man først betaler skat, når personfradraget er opbrugt.

Lige meget om man er fuldtids selvstændig eller har et lønmodtagerjob ved siden af, så tages frikortet i brug helt automatisk, så snart man har en indtægt.

Hvad er et hovedkort?

Et hovedkort er det skattekort, der skal bruges til ens primære indtægt. Hovedkortet skal bruges der, hvor man tjener mest, og det er her ligegyldigt, om man primært arbejder som selvstændig eller som lønmodtager.

Hovedkortet tages automatisk i brug så snart, at frikortet og personfradraget er opbrugt. Når indtægten kører over hovedkortet trækkes der skat af hele indtægten, men ikke af det beløb der udgør personfradraget/frikortet. Hvor meget der skal trækkes i skat afhænger af den enkeltes trækprocent, og derudover betaler alle det samme i AM-bidrag på hovedkortet.

Man kan se personfradraget som en slags rabat på hovedkortet, og den rabat fordeles jævnt ud over året. Det vil sige, at hvis man som voksen har et personfradrag på 46.500 kr., så giver det et månedlig personfradrag på 3.875 kr. Derfor betaler man kun skat af det beløb, der overstiger de 3.875 kr. hver måned.

Hvornår bruges hovedkortet?

Hvis man arbejder som lønmodtager, og samtidig er selvstændig ved siden af, må begge indkomster ikke køre over hovedkortet. Der må nemlig kun være én indtægt, der kører over hovedkortet.

Tjener man mest som lønmodtager, skal den indkomst køre over hovedkortet, men hvis indtjeningen er størst som selvstændig, skal det være den indkomst, der kører over hovedkortet. Som fuldtids selvstændig uden andre indkomster, så skal indtægten ligeledes køre over hovedkortet.

Man kan ikke have flere forskellige indkomster, der kører over hovedkortet, hvilket er der hvor bikortet kommer ind i billedet. Hvis man har to indtægter, der kører over hovedkortet, så ender det med, at man betaler for lidt i skat. Grunden til det er, at begge indtægter bruger personfradraget dobbelt, hvilket giver et skattesmæk man skal undgå.

Hvad er et bikort?

Bikortet kan ses som hovedkortets lillesøster, og bruges når der er mere end én indtægt. Der bliver desuden betalt fuld skat af beløbet, og igen afhænger skattesatsen af trækprocenten. Som i de andre tilfælde skal man også betale AM-bidrag af den indkomst, der kører over bikortet.

Hvis man har flere indtægter, vil én af indtægterne typisk være mindre end den anden, og det er en laveste indtægt, der skal køre over bikortet.

Hvornår bruges bikortet?

Ved at være fuldtids selvstændig tages bikortet ikke i brug, hvis man kun har indkomst fra ens eget firma. Derimod hvis man arbejder som lønmodtager og som selvstændig ved siden af, skal man se på, hvor indtægten er størst.

Hvis indtægten er lavest i lønmodtager jobbet, skal den indkomst køre over bikortet, men hvis det lønnen er lavest fra ens eget firma, skal den indtægt køre over bikortet.

Modsat hovedkortet kan der køre flere indtægter over bikortet, og bikortet tages først i brug, når man har mere end én indtægt.

Brug dine skattekort korrekt

Nu ved du, hvad de forskellige skattekort er, og hvornår du skal bruge dem, men for en god sags skyld, så opsummerer vi det ganske kort. Hvis du udelukkende arbejder som selvstændig uden nogen anden indkomst, så skal du bruge hovedkortet, hvor du betaler fuld skat, efter at frikortet er opbrugt, samt AM-bidrag. Du skal ikke bruge et bikort medmindre, at du får en ekstra indkomst i fremtiden.

Har du derimod to jobs, skal du først og fremmest danne dig et overblik over, hvor du tjener flest penge. Hvis du tjener flest penge i dit lønmodtager job, skal den indkomst køre over hovedkortet. Tjener du derimod flest penge som selvstændig, skal den indkomst køre over hovedkortet. Fælles for begge situationer er, at bikortet skal bruges til den indkomst, der er lavest.

Ved bikortet trækkes der fuld skat og AM-bidrag, da personfradraget hører til frikortet og hovedkortet.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til en revisor, da en revisor blandt andet kan hjælpe med, hvilket skattekort du skal bruge, hvis du er i tvivl.