Hvornår skal du lave fakturaer med moms?
Det kan godt være lidt overvældende, når man skal finde ud af, om ens fakturaer skal indeholde moms eller ej. Derfor vil vi i denne artikel se på, hvornår der skal laves fakturaer med moms, og hvornår der ikke skal.
Momsen afhænger af, om der faktureres inden eller uden for EU, og om der sælges et produkt eller en ydelse. Derudover kan momsen også blive påvirket af, om der sælges til en virksomhed eller en privatkunde.
Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret
Hvis du har en virksomhed, som ikke er momsregistreret, skal der ikke inkluderes moms på fakturaen. For at en virksomhed ikke skal være momsregistreret kræver det, at omsætningen i virksomheden ikke overstiger 50.000 kr. årligt. I det øjeblik, en virksomhed omsætter for mere, skal virksomheden momsregistreret.
Det skaber også mindre forvirring, hvis der helt undlades at skrive moms på en faktura, hvor der ikke skal betales moms. Hvis du har en virksomhed, som ikke er momsregistreret, og heller ikke bliver det, behøver du ikke læse videre, da resten vil omhandle virksomheder, som er momsregistreret. Du kan sagtens skrive en faktura, selvom at du ikke har noget CVR-nummer.
Fakturering inden for EU
Hvis du ejer en momsregistreret virksomhed, som skal sende en faktura til et andet EU land, er der visse ting du skal være opmærksomme på. Der er forskel på, om du sælger til en virksomhed eller til en privatperson, og derfor vil de to scenarier blive gennemgået hver for sig.
Fakturering til virksomheder
Ved salg af produkter og ydelser til en anden virksomhed skal man være opmærksom på, om virksomheden er momsregistreret. Er en virksomhed momsregistreret, har de et EU-momsnummer. Hvis din kunde har et EU-momsnummer, og du sælger et produkt eller en ydelse til dem, skal du ikke opkræve moms.
Kunden skal selv betale moms alt efter, hvilken momssats der er i det pågældende land. Det er hermed ikke din opgave at beregne momsen, men derimod kundens - dette kaldes omvendt momspligt.
Fakturering til privatpersoner
Ved salg af produkter til privatpersoner skal der, som udgangspunkt, opkræves moms. Som sælger, af et produkt, skal du registrere dig i det pågældende land og opkræve den moms landet kræver.
Lad os antage, at du har en kunde i Frankrig, som køber et produkt af dig. For at kunne sælge produktet til kunden, skal du registreres i Frankrig og følge Frankrigs momssatser.
Hvis du derimod sælger ydelser til privatpersoner, skal der opkræves moms efter din egen momssats. Er der tale om ydelser såsom: telekommunikationstjenester, spredningstjenester og elektroniske tjenester, så skal der pålægges moms efter kundens momssats.
Fakturering uden for EU
Hvis du sælger et produkt eller en ydelse til et land uden for EU skal der ikke opkræves moms. Det kan dog ske, at en ydelse eksempelvis bliver brugt i et EU-land, hvilket gør at det pågældende land alligevel kan opkræve moms.
Såfremt du sælger et produkt, eller en ydelse, som der ikke opkræves moms af, kan du stadig fratrække moms fra de udgifter, der har været i forbindelse med det direkte salg.
For at gøre fakturering nemmere for dig selv, kan du med fordel bruge SumUp Fakturaer. I programmet kan du nemt styre, om du vil opkræve moms eller ej, samt ændre både valuta og sprog. På den måde kan du fremstå mere professionel over for dine kunder, lige meget om de befinder sig inden eller uden for EU.