Lær at forstå et regnskab
For mange kan regnskab virke som en by i Rusland, men som virksomhedsejer er det særligt vigtigt, at man ved hvordan et regnskab skal læses og forstås. Vi har skrevet denne blogpost, så du kan blive klogere på regnskab, og hvordan det fungerer.
Før vi går i gang med, hvordan regnskabet skal forstås, er det en god ide, hvis vi lige får styr på, hvad et regnskab er. Efterfølgende vil vi se på, hvordan man forstår de forskellige elementer i regnskabet.
Hvad er et regnskab?
Et regnskab er en oversigt over virksomhedens økonomi og giver blandt et indblik i virksomhedens udgifter og indtægter. Alle registrerede virksomheder skal udarbejde et regnskab, da de virksomheder har regnskabspligt.
Regnskabet har som formål at vise, hvordan virksomhedens økonomi ser ud, og i særlig grad om virksomheden har lavet et overskud eller ej.
Et regnskab består grundlæggende af to rapporter, der betjener hver deres formål:
Resultatopgørelse: En resultatopgørelse viser omkostningerne og omsætningen i det pågældende regnskabsår
Balanceopgørelse: En balanceopgørelse viser, hvilke aktiver virksomheden har, og hvordan de aktiver er finansieret (aktiver over for passiver)
Hvordan skal man forstå resultatopgørelsen?
Resultatopgørelsen kan godt se forskellig ud alt efter, hvilken virksomhed der udarbejder den. Dog skal resultatopgørelsen indeholde visse ting, selvom at opstillingen godt kan se forskellig ud. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke begreber man skal kigge efter i resultatopgørelsen.
Det er muligt at opstille en resultatopgørelse på to måder:
Artsopdelt resultatopgørelse: Posterne bliver kategoriseret efter art
Funktionsopdelt resultatopgørelse: Posterne bliver kategoriseret efter funktion
1. Virksomhedens indtægter
Resultatopgørelsen vil højst sandsynlig starte med en oversigt over virksomhedens ‘Indtægter’. Det er her, at man vil kunne se alt det, som virksomheden har solgt, og ofte vil der også stå præcis hvilke produkter, der har skaffet den pågældende indtægt.
Ud fra 'Indtægter' vil der stå det samlede beløb for indtægterne og alt under dette vil blot være en uddybning af tallet.
2. Direkte omkostninger og bruttoresultat
Efterfølgende vil man gå videre til Direkte omkostninger, hvor man vil kunne se de samlede direkte omkostninger. Direkte omkostninger dækker over alle de omkostninger, der kan kobles direkte til en aktivitet i virksomheden. Det vil ofte være omkostninger til salg, lager, vareproduktion, løn osv.
De 'Direkte omkostninger' trækkes fra 'Indtægter', hvilket giver et 'Bruttoresultat' som vil fremgå lige under de 'Direkte omkostninger'. Bruttoresultatet udregnes for at se, hvor meget omkostningerne ('Direkte omkostninger') udgør ud af indtægterne ('Indtægter')
3. Indirekte omkostninger og nettoresultat
Herefter går man videre til de 'Indirekte omkostninger', der er omkostninger, der ikke direkte kan kobles til en bestemt aktivitet i virksomheden. Det kan eksempelvis være omkostninger til markedsføring, kontoret, biler og afskrivninger.
De 'Indirekte omkostninger' trækkes herefter fra bruttoresultat, som blev fundet før ved de direkte omkostninger. Det resultat bliver kaldt for 'Nettoresultatet', som er den indtægt, ejeren får ud af at drive virksomheden.
4. Bank- og finansomkostninger og resultat før skat
Denne post kan også hedde 'Finansielle indtægter' og 'Finansielle udgifter'. 'Bank- og finansomkostninger' dækker over eventuelle gebyrer i banken og andre tab i den forbindelse.
'Bank- og finansomkostningerne' bliver trukket fra 'Nettoresultatet', som blev fundet lige før, og det resultat hedder 'Resultat før skat'. 'Resultat før skat' er det resultat, virksomheden får før, at der skal betales skat af indtjeningen.
5. Skatter
Ved denne post 'Skatter' estimeres den betalte skat, som virksomheden skal betale. Det er også ved denne post, at den indgående og den udgående moms vil fremgå, da momsen anses som en skat eller afgift.
6. Resultat efter skat
Efter at trække 'Skatter' fra 'Resultat før skat' vil man komme frem til 'Resultat efter skat', men denne post hedder også ofte 'Årets resultat'. Resultat efter skat er det resultat, som virksomheden har lavet efter, at alle indtægter er blevet holdt op mod udgifter, og al skat er betalt.
Det er det tal, der viser, om virksomheden har lavet et overskud eller et underskud i det pågældende regnskabsår. Tallet er den bedste indikator på om virksomhedens rentabilitet er stærk eller svag.
Hvordan skal man forstå balanceopgørelsen?
Balanceopgørelsen er lidt mere simpel end resultatopgørelsen, da balanceopgørelsen kun har fokus på: passiver og aktiver. Aktiver er de genstande af værdi, som virksomheden ejer, og passiverne angiver, hvordan aktivet er finansieret.
En balanceopgørelse bliver ofte sat med aktiverne på den ene side og passiverne på den anden, men ofte i dokumenter vil de blot være placeret under hinanden.
1. Aktiver og aktiver i alt
Først vil 'Aktiver' typisk fremgå af balanceopgørelsen. Der findes overordnet to former for aktiver: anlægsaktiver og omsætningsaktiver.
Anlægsaktiver er aktiver, der bliver brugt i den daglige drift af virksomheden. Omsætningsaktiver er aktiver, der har som formål at blive videresolgt. Oftest har anlægsaktiver en levetid i virksomheden på mere end ét år, hvor at omsætningsaktiver har en levetid på mindre end ét år.
Ydermere er anlægsaktiver delt op i tre underkategorier:
Materielle anlægsaktiver: Fysiske aktiver såsom computer, firmabil osv.
Immaterielle anlægsaktiver: Ikke-fysiske aktiver såsom kunder, brand osv.
Finansielle anlægsaktiver: Pengemæssige aktiver såsom værdipapirer, aktiver osv.
Ved 'Aktiver' ses også den samlede værdi for alle aktiverne, og det hedder typisk 'Aktiver i alt'.
2. Passiver og passiver i alt
Efter at aktiverne er blevet listet op, er det næste punkt 'Passiver'. Her vil der være de forskellige punkter der er med til at vise, hvordan aktiverne er blevet finansieret i det pågældende år, og hvor meget gæld virksomheden har.
Passiverne er oftest delt op i fire grupper:
Egenkapital: Det er den kapital, som ejerne har skudt i virksomheden
Fremmedkapital: Det er den kapital, som er kommet til udefra, men hvor tilbagebetalingen er uvist
Kortfristede gældsforpligtelser: Det er den kapital, som skal tilbagebetales inden for et år
Langfristede gældsforpligtelser: Det er den kapital, som skal tilbagebetales efter et år
Passiverne vil oftest fremgå inddelt i én af de fire ovenstående grupper. Efter at alle passiverne er opstillet, vil man kunne se 'Passiver i alt'. Det er sådan, at tallene 'Aktiver i alt' og 'Passiver i alt' skal være ens, ellers stemmer balancen ikke.
Hvis du har brug for yderligere uddybning, så anbefaler vi at tale med din revisor, der blandt andet kan hjælpe dig, så du forstår regnskaber bedre.