Resultatopgørelsen og dens betydning

Vi ved, at der er mange begreber i regnskabets verden, man som selvstændig skal have styr på, og mange er med garanti stødt på ordet resultatopgørelse.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad en resultatopgørelse er, hvad du kan bruge den til, og hvordan du kan udarbejde en. Kort sagt vil du få den viden, du skal bruge, så du til fremtiden bliver helt tryg ved resultatopgørelser.

Hvad er en resultatopgørelse?

En resultatopgørelse er en rapport, der viser virksomhedens samlede omsætning, omkostninger og indtægter for et specifikt regnskabsår. Sammen med balanceopgørelsen udgør resultatopgørelsen den primære del af regnskabet (årsrapporten).

I resultatopgørelsen vil man kunne se, hvad virksomheden har lavet af resultat. Med resultat menes der, hvor meget virksomheden har tabt eller tjent i perioden. Resultatet bliver også kaldt for årets resultat.

Hvad kan man bruge en resultatopgørelse til?

En resultatopgørelse er god til at give et indblik i virksomhedens økonomiske situation. Netop fordi alle omkostninger og indtægter medregnes, kan man se, om virksomheden har formået at tjene penge eller ej. Hvis man kan se, at virksomheden ikke har tjent penge, kan virksomheden lave justeringer i det kommende regnskabsår, så det negative resultat ikke gentager sig.

Man kan også få et nærmere indblik i, hvor ens indtægter kommer fra samtidig med, at man kan se, hvilke udgifter virksomheden har. Det er helt essentielt for alle virksomheder, at der er fuldstændig styr, på hvilke likvider der kommer ind og ud af virksomheden, og netop det kan man bruge en resultatopgørelse til at få indblik i.

Skal alle virksomheder lave en resultatopgørelse?

Det er ikke alle virksomheder, der skal udarbejde en resultatopgørelse, da det afhænger af, hvilken virksomhedsform virksomheden har. Som udgangspunkt skal alle anpartsselskaber, aktieselskaber og interessentskaber lave en resultatopgørelse, da resultatopgørelsen jo er en del af årsrapporten.

Der er altid en undtagelse til reglen, og det gælder også i den her forbindelse. De nævnte virksomheder kan blive undtaget for at indsende årsrapport, hvis virksomheden eksempelvis er midt i en konkurs, eller hvis der er gang i en virksomhedsoverdragelse.

Hvis man derimod ejer, en personlig ejet virksomhed, er man ikke forpligtet til at lave en resultatopgørelse. En personlig ejet virksomhed er både en enkeltmandsvirksomhed og en personlig ejet mindre virksomhed. Selvom disse to virksomhedsformer ikke er forpligtet til at udarbejde og indsende resultatopgørelsen, skal det ikke forhindre dem i alligevel at udarbejde en.

Hvordan laver man en resultatopgørelse?

Hvis du enten er forpligtet til at lave en resultatopgørelse, eller bare finder det nyttigt, så er det en god ide at vide, hvordan den skal laves. Det primære krav der er til en resultatopgørelse er, at den skal være udarbejdet skematisk, hvilket betyder at den skal være opsat efter et skema.

Derudover skal posterne komme i en bestemt rækkefølge, så resultatopgørelsen er nem at sammenligne. Det er nemlig oftest, at virksomheder sammenligner regnskab fra forskellige regnskabsår for at følge udviklingen.

Der findes er to forskellige måder at opstille en resultatopgørelse på:

• Artsopdelt resultatopgørelse 

• Funktionsopdelt resultatopgørelse

Det står helt frit for den enkelte virksomhed, om resultatopgørelsen bliver udarbejdet efter den ene eller den anden skabelon. Det ses dog oftest, at produktionsvirksomheder bruger den funktionsopdelte, og at handels- og servicevirksomheder benytter den artsopdelte.

Lav en artsopdelt resultatopgørelse

Hvis man vælger at udarbejde en artsopdelt resultatopgørelse, bliver virksomhedens posteringer delt op efter art. Derfor kan omkostningerne eksempelvis blive opdelt efter personaleomkostninger, materialeomkostninger eller driftsomkostninger.

Oppe øverst tager man virksomhedens samlede omsætning og trækker udgifter fra, der er i den forbindelse. Efterfølgende trækkes omkostninger ala. personaleomkostninger fra, hvorefter man går videre til afskrivningerne. Afslutningsvis kommer årets resultat, som er det, virksomheden har tjent eller tabt i det pågældende regnskabsår.

Lav en funktionsopdelt resultatopgørelse

Udarbejdes der derimod en funktionsopdelt resultatopgørelse, opdeles posteringerne efter funktion. Derfor kan kategorierne i stedet være administrationsomkostninger eller salgsomkostninger.

Man tager altså igen her den samlede omsætning for virksomheden og trækker produktionsomkostningerne fra. Efterfølgende trækkes distributions- og administrationsomkostningerne fra. Afslutningsvis trækkes finansielle poster fra, hvorefter at årets resultat kommer frem.

Hvilke poster skal medregnes?

Lige meget om virksomheden har valgt at bruge den artsopdelte- eller den funktionsopdelte resultatopgørelse, gælder der de samme regler. I begge tilfælde skal alle poster medregnes. Det vil altså sige, at alle poster, fra første til sidste dag i regnskabsåret, skal indgå som en del af resultatopgørelsen.

Hvis der ikke medregnes alle posteringer, er der tale om ukorrekt regnskabsføring, da loven kræver, at alt bogføres. Størrelsen på udgiften, eller indtægten, har ingen betydning, da alt skal tages med. Uden alle posteringer kan resultatopgørelsen give et misvisende billede af virksomhedens økonomi.