B-skat - Hvad er B-skat?
B-skat er den skat, som du betaler af din sekundære indtægt, såsom honorarer.
Hvis du har en ekstra indkomst og betaler B-skat er det vigtigt, at du ved, hvilket skattekort man skal bruge som selvstændig.
Du skal betale B-skat, hvis du har andre indkomster end din primære indtægt. Du har en A-indkomst, som er din primære indkomst, og den betaler du A-skat af. Du kan også have en B-indkomst, som er din sekundære indkomst, hvor du betaler B-skat.
Hvordan betaler jeg B-skat?
Modsat A-skat, skal du selv indberrette til SKAT, når du har en anden indkomst ud over din primære indkomst. Derfor er du selv ansvarlig for, at du betaler skat og AM-bidrag af din B-indkomst.
Der er flere måder for dig at betale din B-skat på. Hvis du eksempelvis kun holder et foredrag årligt, og dermed ikke tjener så meget, kan du vælge at betale skatten med dit dankort. Dette kan gøres på direkte på SKAT's hjemmeside.
Hvis du derimod har en større B-indkomst, skal du indtaste denne i din forskudsopgørelse. Indtægten skal skrives under rubrikken 'honorarindtægter'. Det er vigtigt, at du ændrer i din forskudsopgørelse løbende, hvis du eksempelvis holder et ekstra foredrag.
En lille huskeregel er, at hvis du eksempelvis holder mange foredrag, og hermed har en omsætning på over 50.000 kr., skal du betale moms i virksomheden.
Hvor meget B-skat skal jeg betale?
Det er forskelligt fra person til person, hvor meget SKAT, man skal betale. Trækprocenten er det samme, som ved A-skat, forskellen er bare, at ved A-skat, bliver det trukket, før du får pengene udbetalt. Ved B-skat, skal du først betale skatten senere.
B-skatten bliver betalt den 20. i måneden, og fordeles over 10 måneder på året. Der bliver ikke betalt SKAT i juni og december. For ikke at komme til at skylde penge til SKAT, er det vigtigt at ligge penge til side, når du får udbetalt din B-indkomst. Du kan med fordel regne ud, hvor meget SKAT vil kræve af betaling.
Skatten i Danmark er progressiv, hvilket vil sige, at jo mere du tjener, jo mere skal du betale i SKAT - og det samme gælder med B-skat.
Du kan se, hvor meget du skal betale i B-skat, ved at gå ind på SKAT's hjemmeside og se din forskudsopgørelse.