Estimat - Hvad er et estimat?
Et estimat er, når man prøver at beregne et beløb, hvor prisen ikke er sikker grundet ukendte faktorer.
Et estimat bruges ofte forud for et tilbud, men det er vigtigt at vide, hvad forskellen på et tilbud og et estimat er. Send et tilbud med SumUp Fakturaer.
Ofte er det sådan, at kunder gerne vil indhente et estimat eller et tilbud fra forskellige virksomheder, så de kan finde ud af, hvor meget en ydelse/et produkt vil komme til at koste. Groft sagt er et estimat et ufærdigt tilbud, hvor ikke alle detaljer omkring handlen er på plads.
Hvordan bestemmer man et estimat?
Der er ikke én måde på, hvordan man bestemmer et estimat, da det netop er et gæt på, hvad en ydelse eller produkt kommer til at koste for en kunde. Derfor kan et estimat eksempelvis bestemmes ud fra, hvad et lignende job har kostet for forrige kunder, og hvilke omkostninger der har været i den forbindelse.
Derudover skal man prøve at være så realistisk i sine beregninger som muligt, da det kan være misvisende over for kunden, hvis du eksempelvis giver kunden en pris på 10.000 kr., hvor du egentlig godt ved, at det meget sandsynligt er en højere pris, der skal betales.
Hvornår gives et estimat?
Et estimat gives første gang, at en kunde viser en interesse over for dine produkter og ydelser, men hvis kunden endnu ikke ved præcis, hvad de vil have. Her er der en del ukendte faktorer, der senere hen kan påvirke prisen, og estimatet gives altså ud fra et par enkelte informationer, der løbende vil få mere substans.
Det gives også ofte, hvis en kunde ringer dig op eller skriver en mail for at finde ud af, om du overhovedet laver et pågældende job, og om du er dyrere eller billigere end andre, som kunden har talt med.
Hvad er fordelene ved at give et estimat?
Der er flere fordele ved at give et estimat. Det første er, at det kan gives forholdsvist hurtigt, da det blot er et gratis gæt på, hvad det kommer til at koste kunden.
Derudover er et estimat ikke bindende, hvilket betyder at kunden ikke kan kræve, at arbejdet bliver lavet til den pris, der bliver estimeret. Hertil er det meget vigtigt at gøre det klart over for kunden, at det kun er et estimat, du giver og altså ikke et tilbud, som klart er det, som de fleste kunder er bekendte med.
Som det sidste så ender du ikke med at have brugt langt tid på at udforme et tilbud til kunden, hvis kunden ikke har en interesse i den pris, du har givet dem. Når et tilbud skal laves kræver det nemlig langt mere tid, end hvis man kun skulle give et estimat, der alligevel ikke vækker kundens interesse.
Hvornår bør du lave et tilbud frem for at give et estimat?
Et tilbud bør gives efter, at kunden har fået et estimat på jobbet, og har vist interesse for flere informationer fra dig. Når du så først ved, at kunden rent faktisk er interesseret i det, som du kan tilbyde, kan du udarbejde et tilbud og sende det til kunden.
Tilbuddet vil så indeholde meget mere specifikke informationer og priser, og bør først udarbejdes når kunden har givet dig alle de informationer, du skal bruge for at lave et så præcist tilbud som muligt.
Du kan oprette et tilbud med SumUp Fakturaer, og hvis kunden accepterer det, kan du nemt konvertere tilbuddet til en faktura, som du kan sende til kunden.