Regnskabsklasse - Hvad er regnskabsklasse?
Begrebet regnskabsklasse er en måde at inddele virksomheder på. Virksomheder bliver inddelt i regnskabsklasse A, B, C og D, og virksomhedens størrelse afgør, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Inden for hver regnskabsklasse er der bestemte regler for omfanget af regnskabsaflæggelse.
Du skal blandt andet have alle dine fakturaer klar, når du skal aflægge regnskab. Det kan du nemt gøre med SumUp Fakturaer, der er et online faktureringsprogram.
Alt efter virksomheders størrelse og økonomi bliver virksomheder inddelt i forskellige regnskabsklasser, hvor hver regnskabsklasse har egne regler, som virksomhederne i regnskabsklassen skal følge. En virksomhed kan skifte fra en mindre til en større regnskabsklasse og omvendt, hvis kravene til virksomhedens størrelse og økonomi ændrer sig.
Derudover er virksomheder, der er registreret som et selskab - for eksempel aktieselskab eller anpartsselskab - forpligtet til at udarbejde en årsrapport. Modsat er enkeltmandsvirksomheder ikke forpligtet til at aflægge årsrapport.
Under hvilken regnskabsklasse hører min virksomhed?
Det er virksomhedens størrelse, der bestemmer hvilken regnskabsklasse virksomheden hører under. I hver regnskabsklasse er der forskellige regler og krav til virksomhedens regnskabsaflæggelse.
Der er flest regler og krav til virksomheder i regnskabsklasse D, mens der er færre regler og krav for virksomheder i regnskabsklasse A.
Regnskabsklasse A: Regnskabsklasse A omfatter de mindste virksomheder, som blandt andet tæller enkeltmandsvirksomheder, virksomheder med begrænset ansvar eller interessentskaber. Kendetegnet for disse virksomheder er, at de hæfter personligt for virksomheden.
Der er ingen krav til minimumsstørrelse for disse virksomheder, dog er det eneste kriterium personlig hæftelse for virksomhedens gæld.
Regnskabsklasse B: I regnskabsklasse B finder vi virksomheder, der har begrænset hæftelse. Sådanne virksomheder tæller anpartsselskaber, aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde eller andre former for virksomheder, der er underlagt begrænset hæftelse. Regnskabsklasse B er yderligere opdelt i Mikro B og Små B:
I Mikro B skal virksomheder ligge inden for følgende krav: Balancesum: maks. 2,7 mio. kr., nettoomsætning maks. 5,4 mio. kr. og antal ansatte: 10
I Små B skal virksomheder ligge inden for følgende krav: Balancesum: maks. 44 mio. kr., nettoomsætning: maks. 89 mio. kr. og antal ansatte: 50
Regnskabsklasse C: Regnskabsklasse C dækker alle virksomheder, der ikke hører under regnskabsklasse A og B, og som hverken er børsnoteret eller statslige aktieselskaber. Regnskabsklasse C er yderligere inddelt i Mellemstore C og Store C:
I Mellemstore C skal virksomheder overholde følgende krav: Balancesum: maks. 156 mio. kr., nettoomsætning: maks. 313 mio. kr. og antal ansatte: 250
I Store C skal virksomheder overholde følgende krav: Balancesum: maks. 156 mio. kr., nettoomsætning: maks. 313 mio. kr. og antal ansatte: 250
Regnskabsklasse D: Regnskabsklasse D tæller børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber. Her er virksomhedens størrelse underordnet, fordi disse virksomheder altid hører under regnskabsklasse D.