Rykker - Hvad er en rykker?

En rykker er en skriftlig påmindelse, som man sender til en kunde i forbindelse med en ubetalt faktura. Der findes andre metoder til opkrævning af betaling, men en rykker er oftest den mest hensigstsmæssige vej at gå.

Hvad gør du, hvis en kunde ikke betaler? Med SumUp Fakturaer kan du tilføje et betalingslink, så dine kunder kan betale dig hurtigere og nemmere end før.

Hvis en kunde ikke betaler en faktura til tiden, kan en rykker hjælpe dig med at få dine penge. Man kan dog også gå rettens vej, men oftest er en rykker en hurtigere, nemmere og mere venlig måde at få sin betaling på.

Hvornår bør man sende en rykker?

Alle virksomhedsejere vil gerne have betaling hurtigt, men hvis betalingen ikke har fundet sted, kan du sende en rykker. Du bør sende en rykker inden for få dage, efter betalingsfristen på en faktura er overskredet. En faktura bliver betragtet som ubetalt, når den overskrider betalingsfristen beskrevet i fakturaens betalingsbetingelser.

Hvis sælger og køber ikke har aftalt bestemte betalingsbetingelser, er det normalt, at en faktura betales inden for 30 dage efter:

Fakturaen er modtaget
Varen eller ydelsen er modtaget

Hvis en kunde ikke betaler det skyldige beløb efter den første rykker, kan du sende anden og tredje rykker. Er fakturaen stadig ikke betalt efter tredje rykker, har du ret til at overbringe sagen til inkasso, som vil opkræve betalingen på vegne af din virksomhed.

Hvad indeholder en rykker?

Som udgangspunkt bør den første rykker være en venlig påmindelse til den pågældende kunde om, at du endnu ikke har modtaget betaling fra kunden. En venlig tone i første rykker er oftest nok til at få afsluttet den pågældende sag.

Skulle det ske, at kunden ikke betaler efter første rykker, kan du med fordel sende endnu en rykker. Dog bør din tone fortsat være venlig og professionel, men sproget i efterfølgende rykkere bør gøre kunden opmærksom på vigtigheden i at betale det udestående beløb.

Hvis det skulle nå til den tredje og sidste rykker, bør du henvise til de foregående forsøg på at bede om betaling. Du bør også informere kunden om, hvilke yderligere tiltag du har i sinde at tage for at få betaling.

Hvad er rykkerprocedure?

En rykkerprocedure hjælper dig med at få overblik over, hvornår du skal sende en rykker, hvis en kunde ikke overholder de aftalte betalingsbetingelser.

En række regler gør sig gældende for, hvad du må skrive på en rykker, og hvornår du må sende en kunde videre til inkasso:

For hver rykker, du udsender, har du lov til at tilføje et rykkergebyr, der ikke overskrider 100 kr., til fakturaens oprindelige beløb. Rykkergebyret skal dække eventuelle udgifter i forbindelse med administration af den pågældende kundes manglende betaling.
Hvis du vil tilskrive renter til din rykker, har du også ret til det. Dog må du ikke tilskrive højere renter end Nationalbankens udlånsrente, som typisk ligger på omkring 7 procent.

Det er vigtigt at have en fast rykkerprocedure, som giver dig klare rammer for, hvordan du følger op på ubetalte fakturaer. På den måde får du et overblik over, hvilke kunder som skylder dig penge, og du går ikke glip af ubetalte indbetalinger.

Eksempel på rykkerprocedure

Rykker 1: Første rykker kan med fordel være en venlig påmindelse om manglende betaling, som ikke indeholder rykkergebyr eller renter.
Rykker 2: Anden rykker har typisk et gebyr på 100 kr. og tilskrevne renter på maks. 7 procent.
Rykker 3: Har kunden endnu ikke betalt fakturaen efter første og anden rykker, bør du sende en tredje rykker. Herpå kan du igen tilføje 100kr. samt maks. 7 procent i rente. Varsling med inkasso er en fordel, hvis tredje rykker ikke bliver betalt.

Hvornår kan jeg overdrage en rykker til inkasso?

Efter du har sendt sidste rykker på en ubetalt faktura og stadig ikke har modtaget betaling, kan du med fordel sende sagen videre til inkasso, 10 dage efter sidste rykker er sendt. Derefter hjælper inkasso dig med at inddrive dine penge. En tommelfingerregel siger, at man ikke bør inddrage inkasso, før man har sendt minimum to rykkere.