Rykkergebyr - Hvad er et rykkergebyr?

Et rykkergebyr er et gebyr, der bliver pålagt, hvis en faktura eller regning ikke betales til tiden.

Det er vigtigt at overholde alle regler for rykkergebyr, så du kan blive betalt for din faktura. Fakturaen kan du med fordel lave i SumUp Fakturaer.

Alle fakturaer og regninger skal betales inden for en bestemt tidsfrist, som normalvis vil være 14 dage alt efter, hvad betalingsbetingelserne lyder på. For at vide hvornår en faktura skal være betalt, skal man se på forfaldsdatoen, som er den dato der angiver den dag, hvor betalingen senest skal være sket.

Hvornår man må pålægge et rykkergebyr afhænger af, hvornår man har skrevet, at fakturaen skal være betalt. Hvis man ikke har modtaget betaling for ens vare eller ydelse inden den dag, man har sagt, at der skal være betalt, må man opkræve et rykkergebyr.

Rykkergebyrets funktion er at opkræve et gebyr for det ekstra arbejde, der er med at indkræve pengene. Rykkergebyret er en del af rykkerproceduren.

Der er ikke moms på rykkergebyr, og derfor kan gebyret ikke trækkes fra.

Hvad er reglerne for rykkergebyr?

Renteloven lovgiver om rykkergebyrer, og det er her, der bestemmes, hvor meget man må opkræve, hvor mange gange man må opkræve, samt hvor ofte man må opkræve et rykkergebyr. Lovgivningen for rykkergebyr siger også, at man ikke er forpligt som kreditor til at pålægge rykkeren et rykkergebyr, hvilket gør rykkergebyret valgfrit.

Man må som privat virksomhed og erhverv opkræve 100 kr. pr. sendte rykker, hvis kunden er privatperson, og det er muligt at sende op til tre rykkere med rykkergebyr i alt. Det betyder ikke, at man skal sende tre rykkere før, at sagen overgår til inkasso, men det er blot en mulighed at give kunden tre chancer.

Derfor kan der ved i alt én sendte rykker opkræves 100 kr. i rykkergebyr, 200 kr. ved to sendte rykkere og 300 kr. ved tre sendte rykkere. Her er det vigtigt at påpege, at det er muligt at sende mere end tre rykkere pr. faktura, men de rykkere man sender udover, må der ikke være rykkergebyr på.

Hvis man er en privat virksomhed, og man har faktureret en anden privat virksomhed, kan man som udgangspunkt ikke pålægge et rykkergebyr på mere end 100 kr. Dog står der i renteloven, at begge parter forud for aftalen kan aftale, at rykkergebyret vil være højere.

Der skal derudover gå ti dage imellem, at de forskellige rykkere sendes afsted. På den tid har kunden god tid til at modtage og reagere på rykkeren og hermed få betalt rykkeren. Der må ikke gå mindre end ti dage imellem, men der må godt være eksempelvis 10 eller 20 dage.

Hvad sker der, hvis man ikke betaler rykkergebyret?

Hvis man ikke betaler det rykkergebyr, der er pålagt, kan sagen blive videregivet til inkasso. Det er virksomheden, der opkræver pengene, der skal varsle kunden om, at sagen vil overgå til inkasso. Når sagen når til inkasso vil det være kunden, der skal betale sagens omkostninger.

Det er vigtigt, at man varsler kunden om, at de ikke har betalt, og at sagen vil blive videregivet til inkasso. Man kan med andre ord ikke overgive sagen til inkasso, hvis kunden ikke er blevet informeret om det.

Selvom man kan sende op til tre rykkere med rykkergebyr, betyder det ikke, at sagen ikke kan overgå til inkasso før alle tre rykkere er sendt. Man kan sagtens skrive i første rykker, at hvis den ikke betales vil sagen overgå til inkasso. Hvis man før har kæmpet med en kunde, der er dårlig til at betale, vil det være mere sandsynligt, at man indkalder til inkasso tidligt i forløbet.

Hvad hedder rykkergebyr på engelsk?

Rykkergebyr på engelsk hedder payment fee, men der kan være andre oversættelser i forbindelse med rykkere til andre lande.