Skattekort - Hvad er et skattekort?
Skattekort dækker over den fællesbetegnelse for Danmarks tre skattekort: frikort, bikort og hovedkort.
Der findes tre skattekort, og det kan være svært at vide, hvilket skattekort man skal bruge som selvstændig.
Der findes tre skattekort, som man kan gøre brug af alt efter, hvilken situation og indkomst man har. De tre skattekort er:
Frikort: Frikortet tages i brug, hvis personen har en så lav indkomst, at der ikke skal betales skat
Bikort: Bikortet tages i brug, hvis personen har mere end én indtægt
Hovedkort: Hovedkortet tages i brug ved den primære indtægt
Skattekortene bruges til alle indtægter, man kan få. Det er eksempelvis løn, SU eller andre indtægter, som man skal betale skat af, der skal køre over et af de tre skattekort.
Oprettelse af skattekort
Du skal ikke selv oprette dine skattekort, da dine skattekort allerede ligger inde på Tast Selv. Hovedkortet aktiveres så snart, at man har angivet i forskudsopgørelsen, at man kommer til at tjene over ens personfradrag. Bikortet bliver automatisk oprettet så snart, at du har angivet din indtjening, og oprettes i forbindelse med hovedkortet.
Det er kun frikortet, man selv skal oprette, men det er kun nødvendigt, hvis man er under 15 år gammel. Man kan tjekke, om man har oprettet frikortet ved at gå på Tast Selv og gå til forskudsopgørelsen. På forskudsopgørelsen skal der stå et frikortsbeløb, og hvis der ikke gør, så betyder det, at der ikke er oprettet et frikort. Forældre kan sagtens oprettet et skattekort til børn under 15 år.
Hvordan får man et nyt skattekort?
Det er ikke muligt at få et nyt skattekort, før at året udløber. Ved hvert årsskifte nulstilles skattekortene, og man starter derfor forfra, når et nyt kalenderår begynder. Det betyder dog ikke, at man skal ind og indtaste alle sine personlige informationer, da skattekortet bare bliver som året før, hvis man intet ændrer.
Hvordan kan man ændre skattekort?
Man kan ikke selv ændre, hvilket skattekort der skal bruges. Derimod skal man oplyse den person, der varetager ens indkomst, at der skal bruges et andet skattekort.
Oftest ændrer folk skattekort fra hovedkort til bikort, hvis deres indkomst ændrer sig. Det sker typisk, hvis en der er lønmodtager starter eget firma, og dermed går ned i tid vil ændre sin løn til at køre over bikortet i stedet for hovedkortet, da det er personens eget firma, der skal benytte hovedkortet.
Også unge på SU ændrer skattekort, når de enten påbegynder eller framelder sig SU. For mange er SU'en den højeste indkomst, og derfor kører den over hovedkortet, men hvis de tjener mere ved et studiejob, kan det bedst betale sig, at lønnen kører over hovedkortet i stedet for SU'en.
Selvom man skal oplyse enten sin arbejdsgiver eller det offentlige om at ændre skattekortet, er det op til den enkelte at sikre sig, at ændringen finder sted.