Udgående moms - Hvad er udgående moms?
Udgående moms, også kaldes salgsmoms, er den moms, der er pålagt en vare eller ydelse, som en virksomhed sælger.
Når du som virksomhed sælger et produkt eller en ydelse, så vil der blive pålagt udgående moms. Lav din faktura med udegående moms allerede i dag med SumUp Fakturaer.
Udover udgående moms findes der også indgående moms. Udgående moms går, som sagt, under navnet salgsmoms, og indgående moms går under navnet købsmoms.
Hvornår betaler man udgående moms?
Som udgangspunkt skal du, som virksomhed, opkræve moms, hvis du sælger en vare eller ydelse inden for landets grænser. Det er vigtigt at vide, om man sælger en vare eller en ydelse, og om man sælger indenfor eller udenfor Danmark. Der er dog visse varer, der ikke er momspligtige, og det er eksempelvis forsikringer og flyrejser.
En god ide er derfor at undersøge, om de varer eller ydelser man sælger er momspligtige. Du kan bl.a. tjekke, hvilke varer og ydelser det omfatter på SKAT’s hjemmeside.
Hvornår betaler man ikke udgående moms?
Som udgangspunkt skal du ikke opkræve moms, når du sælger til udlandet. Du skal derfor ikke opkræve dansk moms, når du sender en faktura til udlandet. Det foregår oftest sådan, at kunden selv er ansvarlig for at beregne og indberette den pågældende moms. Når kunden selv er ansvarlig, kaldes det omvendt betalingspligt.
Hvad er momsafregning?
En virksomhed, som er momsregistreret, skal lave en momsafregning og altså udregne om de skylder moms, eller om de skal have moms tilbage fra SKAT. For at beregne dette skal man tage forskellen mellem den indgående moms (købsmoms) og den udgående moms (salgsmoms).
Det er sådan, at hvis en virksomhed har mere indgående moms end udgående, så skylder virksomheden moms til SKAT. Man kan se det på den måde, at indgående moms er en udgift, hvor at udgående moms er en indtægt.