Vilkår og betingelser

Introduktion

Følgende vilkår og betingelser ("vilkår") udgør en juridisk bindende aftale mellem dig ("du", "dig" "din(e)") og SumUp Limited ("SumUp", "vi", "vores" eller "os"), som regulerer din brug af vores tjeneste til behandling af betalinger og andre tjenester, vores mobilapplikation ("app" eller "software") og alle versioner af vores enheder til modtagelse af kort ("terminal") (samlet benævnt "tjenesterne"). SumUp Limited reguleres af den irske centralbank. SumUp er et autoriseret institut for elektroniske penge (licensnr. C195030, udstedt den 27/10/2020) og er et selskab med begrænset ansvar, der er registreret i Republikken Irland med registreringsnummer 505893 og med hjemsted på Block 8, Harcourt Centre, Charlotte Way, Dublin 2, Irland D02 K580.

DEL ET – Tjeneste til behandling af handel

1 Generelt

1.1 Vores tjenester gør det muligt for dig at acceptere transaktioner med betalingskort ("transaktion(er))" fra dine kunder ("kortholder") via brugen af din kompatible mobilenhed, vores app eller en terminal (som ikke er nødvendig til transaktioner, der indtastes manuelt). Vi tilbyder en opdateret liste over alle kompatible mobilenheder og accepterede betalingskort på vores websted.

1.2 Du kan bruge tjenesterne enten via en terminal leveret af os eller via manuel indtastning af betalingskortoplysningerne. Når du accepterer transaktioner via en af vores terminaler, bruges terminalen til at behandle og godkende transaktioner mellem betalingskortet og vores servere.

1.3 Vi kan levere betalingstjenester, der gør det muligt for dig at acceptere e-handelsbetalinger uden kort via en applikation fra en tredjepart (en "partnerapplikation"), dvs. via en mobil applikation eller et websted, der er stillet til din rådighed af en partner ("partneren") i henhold til et særskilt, kommercielt forhold mellem dig og partneren. Oplysninger om partnere kan fås efter anmodning herom. I tilfælde, hvor du kun accepterer e-handelsbetalinger, gælder bestemmelserne i denne aftale vedrørende kortlæsere og procedurer i forbindelse med et kort, der bruges af betaleren, ikke for dig.

Vi er kun ansvarlige for betalingstjenesterne, der leveres som en del af partnerapplikationen. Vi er ikke ansvarlige for funktionaliteten i partnerapplikationen eller for tjenester, som partneren leverer til dig eller kortholdere.

Hvis det er aftalt mellem dig og partneren, kan vi opkræve gebyrer, der ikke bare dækker vores transaktionsgebyrer, men tillige omfatter et gebyr på vegne af partneren for opkrævning af midler, som du skylder en partner i henhold til den særskilte, kommercielle aftale mellem dig og partneren ("partnergebyret").

1.4 Vi krediterer midler fra dine transaktioner hos os og udbetaler beløb, der skyldes til dig i henhold til vilkårene, til din bankkonto, når vi har modtaget dem ("udbetaling"). Vi fratrækker gældende gebyrer ("gebyrer") før hver udbetaling. I tilfælde, hvor du har valgt en prisplan ("plan"), skal du betale gældende, faste gebyrer i henhold til den valgte plan. Vores nugældende gebyrer og planer findes på vores websted.

1.4.1 Ved at acceptere vilkårene erklærer og bekræfter du over for os, at vi kan opkræve forskellige gebyrer for forskellige kortprodukter i henhold til gebyroversigten.

1.4.2 Vi giver dig adgang til løbende kontoudtog. Ved at acceptere vilkårene bekræfter du og er indforstået med, at vi samler gebyroplysningerne efter mærke, applikation, kategorier af betalingsinstrument og eventuelle interbankgebyrer for transaktionen, og at vi regelmæssigt stiller disse oplysninger til din rådighed, mindst en gang pr. måned på en måde, der giver dig mulighed for at gemme oplysningerne og gengive dem i uændret form.

1.5 Vores forpligtelser i henhold til vilkårene er begrænset til at stille en konto og tjenesterne til rådighed for dig. Vi bruger alle rimelige midler for at levere tjenesterne til dig fireogtyve (24) timer pr. dag, syv (7) dage om ugen året rundt. Vi kan dog efter vores rimelige skøn suspendere tjenesterne til dig eller begrænse varigheden af tjenesterne for at udføre vedligeholdelsesopgaver, eller hvis det kræves ved lov, eller hvis du ikke har overholdt væsentlige forpligtelser i vilkårene, eller hvis der efter vores mening foreligger en rimelig mistanke om hvidvaskning af penge og/eller finansiering af terrorisme.

1.6 Vi leverer en transaktionshistorik og eventuelle yderligere analysesystemer til dig.

1.7 Vi forbeholder os ret til at udpege en tredjepart til at opfylde visse eller alle vores forpligtelser i henhold til vilkårene.

2 SumUp-konto

2.1 Du skal registrere dig og oprette en SumUp-konto ("konto") for at bruge SumUps tjenester. Du bekræfter, at alle oplysninger fremsendt af dig om dig og/eller din virksomhed er gyldige på tidspunktet for ikrafttrædelsen af vilkårene. Når du har registreret dig, modtager du en bekræftelses-e-mail, der sendes til din primære, registrerede e-mailadresse. Du må kun oprette én (1) konto, medmindre vi udtrykkeligt godkender oprettelse af yderligere konti eller underkonti. Du skal kontrollere, at oplysningerne på din konto altid er nøjagtige og ajour.

2.2 Du skal vælge et identifikationsnavn, der er rimeligt beskrivende, og som – hvis det afviger fra navnet på din virksomhed – klart identificerer dig eller din virksomhed. Du skal desuden oplyse om dit korrekte telefonnummer. Identifikationsnavnet og telefonnummeret kan vises på kortholderens kontoudtog over kredit- eller debetkort.

2.3 Når du har registreret dig og oprettet en konto samt godkendt vilkårene, kan vi udføre en kreditvurdering af dig og efter vores eget skøn bede dig om yderligere dokumentation for at sætte os i stand til at foretage eventuelle undersøgelser i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Vi kan indhente sådanne kreditoplysninger og udføre sådanne yderligere undersøgelser, og du skal bistå os i nødvendigt omfang i denne henseende.

2.4 Beslutningen om, hvorvidt din identitet er korrekt bekræftet i henhold til afsnit 2.3, træffes af os udelukkende efter vores skøn. Indtil din identitet er identificeret og bekræftet af os, udgør vilkårene en foreløbig aftale, der binder dig fuldt ud, og vi forbeholder os ret til at opsige eller undlade at starte levering af tjenester i henhold til vilkårene på et hvilket som helst tidspunkt i denne periode.

2.5 Tjenesterne er betalings- og e-pengetjenester, og kontoen er ikke en bankkonto.  Midlerne på kontoen udgør ikke indskud, og der optjenes ingen renter.  Kontoen er ikke dækket af en kompensationsordning. Din konto registreres på en af vores servere. Vi holder et beløb svarende til skyldige beløb til dig adskilt fra vores egne midler men sammen med beløbene opbevaret på vegne af andre konti på en adskilt bankkonto, og sådanne midler er beskyttet i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til European Communities (Electronic Money) Regulations 2011. I tilfælde af at vi bliver insolvente, er alle midler, som vi har modtaget, beskyttet mod krav fra vores kreditorer.

2.6 Hvis der ikke er aktiviteter på din SumUp-konto i to (2) år i træk, er vi berettigede til at sende en meddelelse til din registrerede e-mailadresse, og hvis du ikke sender et svar på vores meddelelse inden for tredive (30) dage med angivelse af, at du ønsker at opretholde kontoen, lukker vi automatisk din konto. Du kan stadig udbetale dine midler til enhver tid ved at kontakte kundeservice (via e-mail på [email protected] eller via vores onlinechat, der er tilgængelig på vores websted - https://sumup.dk/kontakt/.

3 Begrænsninger i brugen af tjenesterne

3.1 Du skal have en kompatibel mobilenhed (undtagen 3G-enheder) og internetforbindelse, der leveres af tredjeparter, for at bruge vores tjenester. Disse tredjeparter kan opkræve et gebyr af dig for brugen af en mobilenhed og/eller internetforbindelse for at få adgang til tjenesterne, og du er eneansvarlig for betaling af sådanne gebyrer.

3.2 Ved at acceptere vilkårene bekræfter du, at du er en fysisk person eller en juridisk enhed, der kun handler i din egen erhvervsmæssige eller professionelle kapacitet (og ikke i en personlig kapacitet), og at du på tidspunktet for godkendelsen af vilkårene er behørigt godkendt til at drive forretning i et eller flere af landene, der betjenes af os ("lande"). Vi opslår og opdaterer fra tid til anden en liste over landene på vores websted. Hvis du er en fysisk person, skal du være atten (18) år eller derover for at bruge tjenesterne. Vi kan til enhver tid kræve, at du dokumenterer din alder.

3.3 Ved at acceptere vilkårene erklærer du dig samtidig indforstået med netværksreglerne (“netværksregler”) som angivet af kreditkortorganisationerne, herunder, men ikke begrænset til VisaMasterCard og American Express (samlet benævnt "kortordninger"). Netværksreglerne kan kræve, at visse af vores forhandlere indgår en særskilt aftale med en af vores indløsende bankpartnere eller med selve kortordningerne, afhængigt af omfanget af deres transaktioner. Hvis du tilhører denne forhandlergruppe, underretter vi dig og fremsender en særskilt aftale på et sådant tidspunkt. Hvis der er en uoverensstemmelse mellem vilkårene og en sådan indløsningsaftale, gælder vilkårene i indløsningsaftalen for løsning af konflikten.

3.4 Du er ikke berettiget til uden vores udtrykkelige tilladelse at acceptere transaktioner vedrørende varer og/eller tjenester, (i) der ikke leveres for din egen konto, eller som leveres efter ordre fra en tredjepart bortset fra dig, (ii) der ikke leveres som en almindelig del af din virksomhed som identificeret over for os, herunder accept af tilbagebetaling af en kredit, der tidligere er ydet, eller en kontant betaling, der tidligere er foretaget af dig til kortholderen, (iii) der vedrører eller er knyttet til ulovligt indhold, indhold som er underlagt beskyttelse af mindreårige i henhold til gældende lovgivning eller anvisninger til fremstilling af våben eller sprængstoffer, (iv) der vedrører tjenester vedrørende hasardspil uanset lovlighed i henhold til gældende lovgivning, (v) der har forbindelse til sexbutikker eller pornografisk underholdning (undtagen blade med voksenunderholdning), (vi) der vedrører våben eller ulovlige stoffer eller produkter, (vii) der vedrører alkohol eller tobak i det omfang, at alkohol og tobak udgør de eneste produkter, der sælges af din virksomhed, (viii) som vi med rimelighed tror kan beskadige kortordningernes eller vores omdømme, (ix) der er forbudt i henhold til love eller bestemmelser gældende for dig, for kortholderen eller for dine produkter eller tjenester, eller som på anden vis er ulovlige. Vi afgør efter vores eget skøn, om din brug af tjenesterne kan henføres til ovennævnte produkter eller tjenester og følgelig ikke er i overensstemmelse med vilkårene. Vi forbeholder os ret til efter vores eget skøn at tilføje kategorier af forbudte transaktioner eller forretningskategorier ved at føje kategorierne enten til vilkårene eller til en politik om acceptabel brug, der udgives i supportcenter på vores websted.

3.5 Hvis du sender en transaktion eller forsøger at sende en transaktion til os, som vi tror udgør en overtrædelse af vilkårene eller lovgivningen og/eller udsætter os, andre brugere af vores tjenester eller vores databehandlere for skade (herunder, uden begrænsning, svig, skade på varemærke eller omdømme eller kriminelle handlinger), forbeholder vi os ret til ikke at godkende, at suspendere eller tilbageføre transaktionen, og/eller at lukke eller suspendere din konto, og/eller at rapportere transaktionen til den relevante retshåndhævende myndighed, og/at kræve erstatning fra dig i tilfælde af, at vi iværksætter en af ovennævnte handlinger.

4 Terminaler og software

4.1 Du kan købe eller lease vores terminaler til en købspris eller leasingvilkår, der fastsættes af os fra tid eller anden, eller som er offentliggjort på vores websted. Der kan gælde separate vilkår for køb af terminaler.

4.2 Du kan kun bruge én terminal pr. konto. Efter anmodning kan vi give dig flere terminaler til yderligere konti eller underkonti, som autoriseret af os.

4.3 Du må ikke sælge, udleje, give i licens eller overføre en terminal til en tredjepart eller tillade, at terminalen bruges af en tredjepart. Du må heller ikke på nogen måde ændre terminalens software eller hardware. Du må ikke bruge terminalen til andre formål end at acceptere transaktioner.

4.4 Med undtagelse af et køb af terminalen skal du på vores anmodning returnere terminalen til os enten ved opsigelsen eller udløbet af vilkårene eller ved udskiftning af en eksisterende terminal. Du skal returnere terminalen for egen regning, hvis du opsiger vilkårene.

4.5 Du skal installere alle opdateringer til appen, som vi meddeler dig om, for at kunne blive ved med at bruge tjenesterne.

5 Dine forpligtelser 5.1 Du kan udføre betalinger i henhold til vilkårene ved udelukkende at bruge terminaler, som er leveret af os til dig.

5.2 Du må ikke acceptere transaktioner, hvor betalingskortet ikke indeholder alle elementer, der er typiske for den pågældende korttype, hvor betalingskortet forekommer at være manipuleret eller beskadiget, eller hvor betalingskortet er udløbet.

5.3 Du må ikke uden vores tilladelse fastsætte en minimumstærskel, der er højere end 1,00 euro for nogen transaktioner. Du skal endvidere give kortholdere mindst samme betingelser, som du giver kunder, der betaler kontant for dine varer og/eller tjenester, og du må ikke opkræve kortholdere eventuelle yderligere beløb eller tillægsgebyrer.

5.4 Du skal overvåge din konto og din transaktionshistorik og refundere transaktioner til den respektive kortholder, hvis transaktionen er modtaget ved en fejl, eller det resterende beløb, hvis beløbet i transaktionen var forkert.

5.5 Du skal straks oplyse os om ændring i oplysningerne, som du afgav, da du accepterede vilkårene, herunder ændring i din virksomheds type eller art, ændring i produktudvalg, eventuelt salg eller leasing af din virksomhed eller eventuelle andre ændringer i ejendomsforholdet, ændring i din virksomheds juridiske form eller virksomhedens navn, ændring i virksomhedens adresse eller bankkontooplysninger, en væsentlig negativ ændring i dine økonomiske forhold og ændring i oplysninger, som du har afgivet i overensstemmelse med lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

5.6 Du skal anbringe annoncemateriale, som du modtager fra SumUp, et synligt sted i din virksomheds bygning. Annoncematerialet kan bestå af selvklæbende mærkater til vinduerne i din butik, forretning eller bil med SumUps logo og/eller kortordningernes logoer eller skilte eller brochurer, som kortordningerne, lovgivningen eller SumUp kræver skal vises.

5.7 Du skal stille en papirbaseret kvittering for transaktionen til rådighed for kortholderen, hvis det kræves i henhold til lovgivningen eller bestemmelserne for kortordningen. Du kan endvidere give kortholdere mulighed for at modtage en kvittering for transaktionen pr. e-mail eller SMS-besked (dette erstatter ikke en papirbaseret kvittering, hvis denne kræves i henhold til lovgivningen).

5.8 Du anerkender, at du er eneansvarlig for at sikre, at loginoplysningerne til din konto opbevares sikkert uden adgang for andre personer, at ingen bruger af terminalen manipulerer inputdataene, og at der ikke sker uautoriseret brug af din konto, terminaler eller eventuelle andre fortrolige oplysninger i forbindelse med brugen af tjenesterne. Hvis du har mistanke om eller ved, at din konto har været brugt uden tilladelse, skal du straks underrette vores kundeservice via vores websted (pr. e-mail til [email protected] eller via vores onlinechat, der er tilgængelig på vores websted - https://sumup.dk/kontakt/) og/eller ændre din loginadgangskode via vores websted. Vi iværksætter rimelige tiltag for at forhindre uautoriseret brug af dine data, når vi har modtaget din meddelelse.

5.9 Du skal overholde gældende bestemmelser i Card Industry Data Security Standard (PCI-DSS), sålænge vilkårene er i kraft ("PCI-overholdelse"). Du skal navnlig overholde bestemmelserne om opbevaring, behandling og overførsel af betalingskortdata. Oplysninger om PCI-DSS findes på webstedet for PCI Council, https://www.pcisecuritystandards.org/.

5.10 Du skal straks gennemgå opgørelser (såsom fakturaer eller afregningsopgørelser), som leveres af os, samt opgørelser, refunderinger, tilbageførsler eller andre transaktioner, der er indbetalt til eller debiteret din bankkonto eller kortholderen. Du skal gøre indsigelse mod en opgørelse uden ugrundet ophold senest i løbet af femogtyve (25) arbejdsdage (“arbejdsdag” er alle dage fra mandag-fredag men inkluderer ikke helligdage eller andre offentlige fridage i Irland) efter modtagelsen af den pågældende opgørelse eller datoen for den pågældende betaling. Manglende indsigelse inden for fristen anses som en godkendelse, medmindre vi har begået en fejl. I tilfælde hvor vi har begået en fejl, skal du meddele os uden ugrundet ophold og under alle omstændigheder senest tretten (13) måneder fra debiteringsdatoen for den betalingstransaktion, som fejlen vedrører (som yderligere beskrevet i punkt 27 Fejl og uautoriserede betalinger). Vi forbeholder os ret til at genudsende korrigerede opgørelser eller korrigere eventuelle betalinger efter fristens udløb. Du er eneansvarlig for arkivering af alle transaktionsdokumenter og andre data vedrørende din konto og din brug af tjenesterne, medmindre andet er krævet i lovgivningen.

DEL TO – Behandling af betalinger

6 Midler

6.1 Du giver, for så vidt angår vilkårene, os og andre finansielle institutioner, som vi samarbejder med, udtrykkelig tilladelse til at opbevare, modtage og udbetale midler på dine vegne som beskrevet i afsnit 1.3. Ovennævnte tilladelse er i kraft og har fuld virkning, indtil din konto er lukket eller opsagt. Udbetalinger til din bankkonto udføres som minimum delvist af tredjepartsfinansieringsinstitutter (for eksempel de banker, hvor du og vi har bankkonti), og vi er ikke ansvarlige for den ultimative kreditering af midler til din bankkonto, så snart vi har udbetalt midlerne til din bank.

6.2 Du modtager ikke renter eller andre indtægter fra midler på din konto. Du overdrager uigenkaldeligt alle rettigheder og juridiske interesser til os i renter og/eller andre indtægter, der kan tilskrives eller stammer fra midlerne på din konto.

6.2 I tilfælde af, at du foretager transaktioner, hvor kortholders betalingskortoplysninger indtastes manuelt i vores app eller på kortholderens smartphone, for et samlet beløb, der overskrider vores grænse, i en sammenhængende periode på syv dage, tilbageholder SumUp beløbet, der overskrider denne grænse, i tredive (30) dage, inden midlerne overføres til din konto. Hvis der af en hvilken som helst årsag er sandsynlighed for, at du overskrider den førnævnte grænse, kan du kontakte os for at bede om at fremskynde udbetalingen. SumUp overvejer din anmodning ud fra forskellige faktorer for at beslutte, om du er berettiget til en sådan fremskyndet udbetaling. Grænsen for sådanne manuelt indtastede transaktioner kan findes i gebyrafsnittet på vores websted.

6.4 Vi gennemfører ikke udbetaling af midler, der vedrører transaktioner, som vi endnu ikke har modtaget fra de udpegede finansielle institutter.

6.5 Vi har ret til at foretage en undersøgelse eller løse eventuelle verserende tvister vedrørende din konto, og vi kan som et resultat heraf begrænse adgangen til dine midler i den tid, som vi skal bruge hertil. Vi kan også begrænse adgangen til dine midler i henhold til lovgivningen eller en retskendelse.

7 Reserve

7.1 Vi er med henblik på at sikre overholdelsen af dine betalingsforpligtelser i henhold til vilkårene til enhver tid berettiget til midlertidigt at tilbageholde udbetalinger til dig og opbygge en reserve ("reserve"). Vi kan til enhver tid efter vort eget skøn tilbageholde en reserve baseret på en risikoprofil for din brug af tjenesterne.

7.2 Uanset afsnit 7.1 udgør reserven også en sikkerhed i vores favør, og vi er berettiget til at opkræve og fratrække alle beløb, som du skylder os i henhold til vilkårene, herunder en eventuel negativ saldo på din konto, fra reserven, uden at vi skal give dig forudgående meddelelse i hvert enkelt tilfælde.

7.3 Hvis du skylder os et beløb, der er større end reservebeløbet, skal du straks og ikke senere end tre (3) arbejdsdage efter modtagelsen af vores krav betale det pågældende beløb til os. Du giver os herved udtrykkelig tilladelse til at trække skyldige beløb til os, herunder omkostninger og udgifter i forbindelse med opkrævningen af beløbene, fra din bankkonto, der er brugt til overførsel af udbetalinger, og/eller dit kreditkort eller bankkonto, der er brugt til køb af vores terminaler eller til at fratrække disse beløb i udbetalinger til dig. Manglende fuld indbetaling af beløb, som du skylder os, udgør en alvorlig overtrædelse af vilkårene, og du afholder alle omkostninger i forbindelse med inddrivelse af beløbene, herunder, uden begrænsning, advokatsalærer og -udgifter, gebyrer til inkassobureau samt eventuelle renter.

8 Tilbageførsler

8.1 Et transaktionsbeløb kan tilbageføres din konto, hvis der rejses indsigelse mod transaktionen, hvis den omstødes af en eller anden grund af den relevante kortordning, vores databehandler, kortholderen eller en af vores udpegede finansielle institutioner, hvis transaktionen ikke var godkendt, eller hvis vi har grund til at tro, at transaktionen ikke var godkendt eller angiveligt er ulovlig, mistænkelig eller er i strid med vilkårene ("tilbageførsel").

8.2 Du skal efter anmodning for egen regning bistå os med at undersøge transaktioner, der er behandlet i medfør af tjenesterne, og anerkende, at manglende rettidig bistand til os, herunder tilvejebringelse af nødvendig dokumentation senest ti (10) arbejdsdage fra anmodningen, kan resultere i en uigenkaldelig tilbageførsel. Vi forbeholder os ret til at opkræve et gebyr for at undersøge og/eller formidle tilbageførsler. Gebyrer offentliggøres fra tid til anden på vores websted.

8.3 Hvis en tvist om tilbageførsel ikke er løst i din favør enten af den udstedende bank eller kortordningen, eller hvis du vælger ikke at bestride en tilbageførsel, forbeholder vi os ret til at opkræve det oprindelige transaktionsbeløb fra dig, plus gebyrer, og kreditere kortholderen for det oprindelige transaktionsbeløb.

8.4 Hvis vi fastslår, at du er udsat for et stort antal tilbageførsler, er vi berettiget til at forsinke udbetalinger fra kontoen til din bankkonto, opretholde en reserve på et rimeligt beløb, fastsat af os, der skal dække forventede tilbageførsler og tilhørende gebyrer, eller til at opsige eller suspendere tjenesterne og lukke din konto.

9 Refunderinger og returneringer

9.1 I henhold til vilkårene og ved at acceptere transaktioner fra tjenesterne skal du behandle returneringer og udbetale refunderinger gennem din konto i overensstemmelse med vilkårene og netværksreglerne.

9.2 Netværksreglerne kræver – blandt andet –, at du tilbyder og oplyser om en fair returnerings- og annulleringspolitik på købstidspunktet og ikke giver kontantrefunderinger af transaktioner, medmindre det er påkrævet ved lov, og ikke accepterer kontanter eller andre genstande af værdi for at gennemføre en refundering af en transaktion.

9.3 Refunderingsbeløbet skal inkludere eventuelle skatter, der skal refunderes, og kan ikke overstige beløbet for den oprindelige transaktion.

9.4 I tilfælde af en ombytning, delvis returnering eller en fejltransaktion eller fejl i transaktionsbeløbet skal du altid refundere det samlede beløb for den oprindelige transaktion først og derefter gennemføre en ny transaktion for eventuelle nye varer og/eller tjenester, der er solgt, eller beløb, der kan opkræves.

9.5 Refunderinger, der behandles via din konto, er godkendt i op til tredive (30) dage fra dagen, hvor du gennemførte transaktionen. Vi opkræver det oprindelige transaktionsbeløb samt gebyrerne fra dig og krediterer kortholderen for det oprindelige transaktionsbeløb.

9.6 Hvis vi fastslår, at du behandler et stort antal refunderinger, kan vi deaktivere din mulighed for refunderinger.

10 Skatter

10.1 Du er ansvarlig for at fastsætte, opkræve, indeholde, indberette og indbetale til de relevante skattemyndigheder alle pålagte, pådragne skatter eller skatter, der kræves opkrævet, betalt eller indeholdt uanset grund, i forbindelse med brugen af vores tjenester. Hvis det kræves ved lov eller af en myndighed, er vi bemyndiget til, men ikke forpligtet til, at indberette dine kontooplysninger og transaktionshistorik til de relevante myndigheder.

DEL TRE - SumUps forudbetalte kort

11 Generelt

11.1 SumUp kan efter sit eget skøn udstede et forudbetalt kort ("kort") og wallet ("wallet"), tilknyttet din SumUp-forhandlerkonto, til dig. Tilgængeligheden af tjenesten er med forbehold for aktiveringsprotokoller, bekræftelse af identitet og tilgængeligheden af midler og er ikke generelt til rådighed for alle SumUps kunder.

11.2 Der kan pålægges transaktionsgebyrer for brug af tjenesten. Gebyroversigten kan ses her.her.

11.3 SumUps forudbetalte kort udstedes af SumUp Limited i henhold til deres licens hos Mastercard International Incorporated.

11.4 Brug af kortet kræver en SumUp-forhandlerkonto, og alle vilkår i DEL ET, DEL TO OG DEL FIRE (foruden nærværende DEL 3) finder også anvendelse på tjenesten.

11.5 SumUps forudbetalte kort er beregnet til virksomheder og må kun bruges til at foretage betalinger for en virksomhed, der er registreret hos SumUp. SumUps forudbetalte kort må ikke anvendes til personlig brug.

12 Tjenesten

12.1 Enhver SumUp-forhandlerkonto, der har et vedhæftet kort, har muligheden for at modtage afvikling af kortbehandlingsmidler til deres bankkonto eller til deres kort. Du kan vælge den relevante afviklingsmetode ved at tilgå din konto via SumUp-onlineportalen.

12.2 I tilfælde, hvor du vælger at modtage midler på dit kort, opbevares midlerne i din wallet til elektroniske penge, der opretholdes af SumUp på dine vegne til dette formål.

13 Indlæsning af midler til wallet og hævning af midler

13.1 Din wallet kan indlæse midler ved at vælge at modtage midlerne fra dit forhandlerkort direkte til din wallet.

13.2 Ud over at tilføre midler til din wallet gennem din aktivitet til behandling af handel kan SumUp også give dig mulighed for at tilføre midler til din wallet ved at overføre midler direkte via betalinger med kredit- eller debetkort eller via en bankoverførsel.

13.3 Overførsler til din wallet kan ikke tilbageføres eller annulleres. Du kan dog anmode om udbetaling til din bankkonto til enhver tid.

13.4 SumUps forudbetalte kort kan anvendes til at købe varer og tjenester hos alle forhandlere, der viser MasterCard-godkendelsessymbolet, eller til at hæve kontanter i en kontantautomat, der viser MasterCard-logoet.

13.5 Hvis køb foretages med SumUps forudbetalte kort, behandler vi dine transaktionsinstruktioner, når vi modtager transaktionsmeddelelsen fra forhandleren. Vi modtager alle dine andre transaktionsinstruktioner på det tidspunkt, hvor du beder os om at gennemføre den relevante transaktion.

14 Udbetaling af ubrugte midler fra wallet

14.1 Du kan vælge at få udbetalt resterende midler i din wallet til din bankkonto til enhver tid. Denne udbetaling er underlagt kontrol af sikkerhed og mod svig, og du kan blive bedt om at bekræfte din identitet på forhånd.

14.2 Der er intet gebyr forbundet med udbetaling af midler, som beskrevet i punkt 14.1.

14.3. Overtræk er ikke en mulighed for din SumUp-forhandlerkonto.

15 Dine Forpligtelser

15.1 Du skal angive en pinkode, når du registrerer dig og aktiverer dit kort.

15.2 Du bør ikke skrive pinkoden ned eller opbevare koden sammen med kortet.

15.3 Del aldrig pinkoden med andre. I henhold til punkt 15.4 er du ansvarlig for alle autoriserede transaktioner, der igangsættes, og gebyrer, der påløber ved brug af dit kort. Hvis du giver en anden person adgang til dit kort, kortnummer, kontonummer, pinkode, virtuel konto eller onlineloginoplysninger, behandler vi dette, som om du har godkendt en sådan brug, og i henhold til punkt 15.4 er du ansvarlig for alle transaktioner og gebyrer, der er afholdt af disse personer.

15.4 Som betaler gælder det, at hvis du mister dit kort, hvis dit kort bliver stjålet, eller hvis du ikke har opretholdt sikkerhedsfunktionerne for dit kort i overensstemmelse med vilkårene, er dit maksimale hæftelsesansvar begrænset til 50 euro eller en tilsvarende lokal værdi, medmindre du har handlet svigagtig eller med forsætlig eller grov uagtsomhed ikke har overholdt vilkårene, i hvilket tilfælde du kan blive holdt ansvarlig for hele tabet.

15.5 Nogle korttransaktioner kræver muligvis yderligere sikkerhedsverifikation via Mastercards 3d Secure System, før de er gennemført. Det kan kræve, at du besvarer sikkerhedsspørgsmål, bekræfter transaktionen ved hjælp af en bekræftelseskode modtaget pr. SMS-besked eller pr. e-mail eller bekræfter transaktionen med dit fingeraftryk via en kompatibel enhed.

15.6 Du er fuldt ud ansvarlig for brugen af hvert kort, kortnummer, kontonummer, pinkode, virtuel konto eller onlineloginoplysninger i henhold til vilkårene og betingelserne i denne aftale.

15.7 Kontakt os straks via kundeservice på [email protected] eller via vores onlinechat, der er tilgængelig på vores websted https://sumup.dk/kontakt/. Dette skal du gøre, hvis du tror, at dit kort, kortnummer, kontonummer, pinkode, virtuel konto eller onlineloginoplysninger er mistet eller stjålet, eller at andre har overført eller kan overføre penge fra din kortkonto uden din tilladelse.

15.7.1 Hvis du har mistanke om, at dit kort er kompromitteret, kan du midlertidigt blokere det ved at logge ind på SumUp Dashboard. Du bør også i sådanne tilfælde kontakte os, så vores sikkerhedsteam kan iværksætte en undersøgelse og beskytte din konto.

15.8 Stærk kundeauthentificering. For at behandle transaktioner kræver SumUp yderligere sikkerhedsfunktioner, og der kræves en ekstra metode til godkendelse for at bekræfte din identitet. Kombinationen af en smartphone, der er tilknyttet din konto, og en personlig funktion, som fx din pinkode eller adgangskode, fungerer som den ekstra metode til godkendelse. Du skal have begge ovenstående for at kunne behandle transaktioner.

15.8.1 Du er forpligtet til altid at holde din pinkode og din adgangskode fortrolig samt opbevare din smartphone tilstrækkeligt sikret mod adgang fra tredjeparter. Årsagen til dette er, at enhver, der er i besiddelse af din pinkode, adgangskode eller smartphone, kan bruge tjenesterne på en uautoriseret måde.

15.8.2 Følgende skal specifikt overholdes for at beskytte din pinkode, adgangskode og smartphone:

  1.  Din pinkode og adgangskode må ikke gemmes elektronisk på en usikker måde.

  2. Når du indtaster din pinkode eller adgangskode, skal det sikres, at andre ikke kan se oplysningerne.

  3. Din pinkode eller adgangskode må ikke videresendes uden for SumUp Wallet-sikkerhedsproceduren, dvs. f.eks. må de ikke sendes via e-mail.  

  4. Din pinkode eller adgangskode må ikke gemmes samme sted som din smartphone.

15.9 Open Banking. Du kan gøre det muligt for Open Banking-udbydere og tredjepartsudbydere at have adgang til dine kontooplysninger eller til at foretage betalinger på dine vegne, i det omfang de handler i overensstemmelse med dine instruktioner og de gældende lovgivningsmæssige krav. Disse udbydere skal have lovmæssig ret til at foretage betalinger og skal ofte godkendes af en regulator, som f.eks. en finansiel adfærdsmyndighed. 

15.9 Hvis du overvejer at bruge en Open Banking-udbyder eller tredjepartsudbyder, skal du bede dem om oplysninger om deres autorisationsstatus (hvis den er klar) og også kontrollere dette selv. (Du kan gøre dette ved at kontrollere de relevante regulatorers onlineregister over autoriserede virksomheder). Hvis du ønsker at deaktivere Open Banking-udbyderes og tredjepartsudbyderes adgang til dine kontooplysninger eller til at foretage betalinger på dine vegne, skal du kontakte os eller dem direkte.

15.9.2 Alle betalingsanmodninger, vi måtte modtage fra Open Banking-udbydere og tredjepartsudbydere, der er aktiveret af dig, vil blive behandlet, som om de blev sendt til os, fra dig til os, og er underlagt vilkårene. Hvis du forventer, at Open Banking-udbydere eller tredjepartsudbydere foretager en betaling på dine vegne, og de ikke gør dette, påtager vi os intet ansvar for manglende gennemførsel af din betaling. 

16 Gyldighed, suspension, opsigelse af tjenesten om wallet og kort

16.1 I overensstemmelse med gældende love og bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er vi forpligtede til at indhente, bekræfte og registrere oplysninger om alle vores kunder. Indtil denne proces er gennemført, kan din tjeneste begrænses delvist eller helt.

16.1.1 Hvis din identitet er delvist bekræftet, begrænses den fulde anvendelse af kortkontoen, men du kan bruge kortet til transaktioner til butikskøb. Begrænsningerne omfatter: Ingen hævning i pengeautomat, udenlandske transaktioner, overførsler mellem konti og yderligere debiteringer. Brug af kortkontoen sker også med forbehold for begrænsninger til forhindring af svig med eller uden varsel.

16.2 Vi forbeholder os ret til at blokere, suspendere eller annullere dit kort eller din wallet, hvis vi som et resultat af vores politikker og processer registrerer, hvad vi med rimelighed tror er svigagtig, mistænkelig eller kriminel aktivitet eller aktiviteter, der er i modstrid med vilkårene. I tilfælde af, at vi blokerer, suspenderer eller annullerer dit kort eller din wallet, medmindre det er forbundet med objektivt set begrundede sikkerhedsmæssige risici, eller medmindre det er ulovligt for os at gøre, informerer vi dig om blokeringen, suspenderingen eller annulleringen af dit kort eller din wallet, inden dit kort eller din wallet blokeres, suspenderes eller annulleres, om muligt før eller senest efter dit kort eller wallet er blevet blokeret, suspenderet eller annulleret.

16.3 Vi kan midlertidigt suspendere dit kort og din wallet, hvis vi registrerer usædvanlig eller mistænkelig aktivitet på kontoen. Hvis vi udøver denne ret, pådrager vi os intet ansvar over for dig som følge af, at midlerne på din kortkonto og/eller virtuelle konto ikke er tilgængelige, eller at du ikke kan bruge dit kort.

16.4 Vi kan af sikkerhedsmæssige årsager begrænse beløbet eller antallet af transaktioner på dit kort. Du må ikke bruge kortet til ulovligt online hasardspil eller til andre ulovlige transaktioner. Vi kan til enhver tid skærpe, mildne, ophæve eller suspendere begrænsningerne eller tilføje nye.

DEL FIRE – Yderligere juridiske vilkår

17 Vores forpligtelser

17.1 I størst mulig udstrækning tilladt ved lov er vi ikke ansvarlige for direkte eller indirekte tab og skader eller manglende resultater i henhold til vilkårene, som er et resultat af vores overholdelse af juridiske og lovgivningsmæssige krav samt netværksreglerne, force majeure-hændelser eller din overtrædelse af vilkårene eller gældende juridiske og lovgivningsmæssige krav.

17.2 Vi er ikke ansvarlige for indirekte skader eller følgeskader, herunder tab af fortjeneste eller mistet omdømme.

17.3 Intet i vilkårene udelukker vores ansvar for eventuelt lovgivningsmæssigt ansvar, som ikke kan udelukkes eller ændres efter aftale med parterne.

17.4 SumUp garanterer ikke og kan ikke gøres ansvarlig for handlinger eller forsømmelser af en tredjepart, der er involveret i tjenesterne, eller for tredjeparter, der viser reklamer på vores websted.

17.5 Vi er ikke ansvarlige for afbrydelse eller forringelse af tjenesterne eller for afbrydelse eller forringelse af formidlingstjenester i henhold til vilkårene.

17.6 Vi er på ingen måde ansvarlige for krav, sagsanlæg, skader eller tab for et beløb, der overstiger gebyrerne, som vi opkræver for levering af tjenesterne til dig i de seneste tre (3) måneder forud for hændelsen, som danner grundlag for et eventuelt krav.

17.7 Vi er ikke ansvarlige for fejl i tredjeparts hardware og andre produkter, som vi kan sælge eller inkludere i tjenesterne. Producenten, der er eneansvarlig for service og support, skal specificere garanti- og andre vilkår for sådan hardware og sådanne produkter.

18 Skadesløsholdelse

Du skal holde os og vores medarbejdere, bestyrelse, agenter, tilknyttede virksomheder og repræsentanter samt vores databehandlere skadesløse og forsvare os mod skade fra alle krav, omkostninger (herunder, uden begrænsning, rimelige advokatsalærer), tab og skader hidrørende fra krav, retssager, revisioner, undersøgelser eller andre sagsanlæg, der er et resultat af (i) din overtrædelse af lovgivningen, regler eller bestemmelser i en relevant jurisdiktion eller overtrædelse af bestemmelserne i vilkårene, netværksreglerne eller øvrige vilkår og betingelser vedrørende din konto, eller (ii) din ulovlige eller uberettigede brug af tjenesterne, eller (iii) transaktioner fremsendt af dig via tjenesterne, eller (iv) din overtrædelse af tredjeparts rettigheder, herunder, uden begrænsning, alle fortrolighedsrettigheder, ophavsrettigheder eller intellektuelle ejendomsrettigheder, eller (v) andre parters adgang til og/eller brug af tjenesterne med dit personlige brugernavn, adgangskode eller anden relevant sikkerhedskode.

19 Fortrolighed og beskyttelse af data

19.1 Du og vi skal behandle fortrolige oplysninger, som du får fra os, eller som vi får fra dig eller fra kortholderen i medfør af aftalen, som fortrolige og i særdeles ikke give tredjeparter adgang til sådanne fortrolige oplysninger. Fortrolige oplysninger består især af drifts- og/eller forretningshemmeligheder, der tilhører enten dig eller os, samt eventuelle ikke-anonyme oplysninger om kortholderen. Du og vi er forpligtede til at overholde gældende bestemmelser om databeskyttelse og til at iværksætte tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod uautoriseret brug af kort og kortholderes data. Sådanne data må kun opbevares, hvis de er absolut nødvendige og kun så længe, der er brug for dataene.

19.2 Hvis kortholderes personlige data tilbageføres fra os til dig, må du kun bruge dataene i det omfang, det er nødvendigt for at kontrollere grænser, iværksætte foranstaltninger til undgåelse af svig eller for at undgå misligholdelser og ikke med henblik på andre formål, såsom profilering (f.eks. evaluering af indkøbsadfærd) eller salgs- og marketingaktiviteter, medmindre kortholderen udtrykkeligt har givet sit samtykke til sådan anden brug. Du må ikke videregive eller distribuere sådanne oplysninger til en tredjepart eller bruge oplysningerne til marketingformål, medmindre du modtager kortholderens udtrykkelige samtykke. Du skal overholde al relevant lovgivning om databeskyttelse.

19.3 Du kan finde flere detaljerede oplysninger om vores indsamling, brug og beskyttelse af dine data i vores fortrolighedspolitik på vores websted.

20 Forhold til tredjepart

20.1 Vi er ikke en del af det juridiske forhold mellem dig og kortholderen, og vi har intet ansvar overhovedet for det underliggende formål med en transaktion, herunder, men ikke begrænset til, kvalitet og art af varer og tjenester, som du tilbyder til salg, salgspris, rabatter, garantivilkår osv. Du skal altid udgive dig for at være en enhed adskilt fra SumUp.

21 Gyldighed, suspension, opsigelse

21.1 Vilkårene forbliver i kraft underlagt punkt 21.3, indtil det tidspunkt, hvor vilkårene bringes til ophør af dig eller af os i henhold til punkt 21.2.

21.2 Du kan til enhver tid opsige og lukke din konto uden omkostninger. Vi kan til enhver tid og uanset grund suspendere eller opsige og lukke din konto ved at give dig mindst 2 måneders forudgående meddelelse herom. Vi kan også suspendere eller opsige og lukke din konto uden forudgående meddelelse hvis: (i) du overtræder en betingelse i vilkårene eller anden betingelse vedrørende specifikke tjenester, der er dækket af separate vilkår og betingelser, herunder, uden begrænsning, netværksreglerne, eller (ii) du overtræder, eller vi har grund til at tro, at du har overtrådt lovgivningen eller bestemmelser, der gælder for din brug af vores tjenester, eller (iii) vi har grund til at tro, at du er involveret i svigagtige aktiviteter, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller anden kriminel aktivitet, eller (iv) hvis du udgør en uacceptabel kreditrisiko eller en risiko for svig for os, eller (v) hvis vi med rimelighed tror, at din konto er blevet kompromitteret eller af andre sikkerhedsmæssige årsager.

21.3 Hvis din konto opsiges, eller lukkes skal du uanset grund: (i) fortsætte med at være bundet af vilkårene, (ii) straks stoppe med at bruge tjenesterne, (iii) anerkende, at licensen til adgang og brug af tjenesterne, der er givet til dig i henhold til vilkårene, er udløbet, (iv) acceptere, at vi forbeholder os ret til, men ikke er forpligtede til, at slette alle dine kontodata på vores servere, og (v) undlade at gøre os ansvarlige over for dig eller en tredjepart for opsigelsen af adgangen til tjenesterne eller sletningen af dine kontodata.

21.4 Efter opsigelsen af din konto skal du straks betale os alle skyldige beløb i henhold til vilkårene forholdsmæssigt op til opsigelsen af vilkårene, og vi skal ligeledes betale dig alle skyldige beløb i henhold til vilkårene. Uanset den tidligere nævnte bestemmelse er vi berettigede til at tilbageholde reserven, indtil kontoen er endeligt opgjort, herunder eventuelle tilbageførsler, men under ingen omstændigheder længere end tretten (13) måneder efter opsigelsens ikrafttræden.

22 Kommunikation

22.1. Skriftlig kommunikation og meddelelser fra os til dig sendes pr. e-mail til din angivne e-mailadresse eller offentliggøres på vores websted. Sådan kommunikation og meddelelser betragtes som modtaget af dig inden for fireogtyve (24) timer fra det tidspunkt, den/de er offentliggjort på vores websted, eller inden for fireogtyve (24) timer fra det tidspunkt, hvor vi har sendt en e-mail til dig, medmindre vi modtager besked om, at e-mailen ikke blev leveret.

22.2 Af hensyn hertil skal du altid opretholde mindst én gyldig e-mailadresse på din konto. Vi er ikke ansvarlige, hvis du har angivet en e-mailadresse, som ikke er gyldig, eller hvis du har skiftet e-mailadresse men ikke underrettet os om ændringen.  Vi giver dig besked via den e-mailadresse, du har givet os som benævnt i punkt 22.2 i tilfælde af mistanke om eller reel bedrageri eller sikkerhedstrusler, der vedrører din konto hos os.

22.3 Du skal regelmæssigt og hyppigt tjekke for indgående meddelelser. E-mails kan indeholde links til yderligere kommunikation på vores websted. I tilfælde, hvor lovgivningen kræver, at vi leverer oplysninger til dig på et varigt medie, sender vi dig enten en e-mail eller en meddelelse, der henviser til oplysninger på vores websted på en måde, der giver dig mulighed for at bevare oplysningerne i skriftligt format. Du skal opbevare kopier af al kommunikation, som vi sender til dig eller gør tilgængelig for dig.

22.4 Ud over kommunikation via e-mail forbeholder vi os ret til at kontakte dig via brev eller telefon i relevante tilfælde. Kommunikation eller meddelelser pr. brevpost anses for at være modtaget tre (3) arbejdsdage efter afsendelsesdatoen for post i Irland eller fem (5) arbejdsdage for post til udlandet.

22.5 Vi indstiller dit foretrukne sprog baseret på landet, som du vælger under registreringsprocessen, og vi sender dig standardkommunikation på dit valgte sprog. For kommunikation, der ikke er standard, forbeholder vi os ret til, at vi kommunikerer med dig på engelsk. Dokumenter eller kommunikation på andre sprog bruges kun for en nemheds skyld og udgør ikke en forpligtelse for os til at kommunikere yderligere på det sprog.

22.6 Du kan til enhver tid anmode om en kopi af vilkårene ved at kontakte kundeservice på [email protected] eller via vores onlinechat, der er tilgængelig på vores websted - https://sumup.dk/kontakt/.

23 Intellektuelle ejendomsrettigheder

23.1 Intellektuelle ejendomsrettigheder ("IP-rettigheder") er alle rettigheder, der er knyttet direkte eller indirekte til tjenesterne, terminalerne, webstedet, internetdomænenavnene, alt indhold, teknologien brugt til tjenesterne og alle logoer, herunder, men ikke begrænset til, ophavsrettigheder, moralske rettigheder, databaserettigheder, varemærker, navnerettigheder, brugsmodeller og designrettigheder, patenter og alle øvrige eksklusive og ikke-eksklusive rettigheder verden over, som findes nu, opstår, opnås eller overføres i fremtiden.

23.2 Vi (eller vores licensgivere) er eneejere af alle IP-rettigheder vedrørende tjenesterne, og ingen af vilkårene kan udlægges som overførsel eller afståelse af IP-rettighederne til dig. Du må ikke kopiere, efterligne eller bruge IP-rettighederne uden vores forudgående skriftlige samtykke.

23.3 Vi giver dig en personlig, begrænset, ikke-eksklusiv, genkaldelig, uoverdragelig licens (uden ret til at viderelicensere) til elektronisk adgang til og brug af tjenesterne med det formål at acceptere transaktioner. 23.4 Du må ikke uden vores forudgående skriftlige samtykke (i) overdrage rettigheder, der er givet dig i henhold til vilkårene, til en tredjepart, (ii) give en tredjepart mulighed for at bruge tjenesterne (ved leje, leasing eller på anden vis), (iii) åbne eller overvåge indhold, materialer eller information på SumUps systemer manuelt eller ved brug af automatiserede midler, såsom robotter, spiders, scrapers osv., (iv) kopiere, reproducere, ændre, modificere, oprette afledte produkter, fremvise offentligt, genudgive, overføre, opslå, sende, videresælge eller distribuere på nogen måde SumUps indhold, materialer eller oplysninger, (v) overtræde begrænsningerne i tjenesternes overskrifter, der er udelukket for robotter, omgå eller tilsidesætte tekniske begrænsninger af tjenesten, bruge værktøjer til at aktivere funktioner eller funktionalitet, der i øvrigt er deaktiveret i tjenesten, eller dekompilere, demontere eller på anden måde foretage reverse engineering af tjenesten, undtagen i det omfang at sådanne begrænsninger er udtrykkeligt forbudt ved lov, eller (vi) bruge tjenesterne til andre formål end tilladt i henhold til vilkårene.

23.5 Du kan generere og sende indhold til os som en del af brugen af tjenesterne ("brugerindhold"). Du bevarer alle rettigheder til dit brugerindhold med forbehold af rettigheder, som du giver os ved godkendelsen af vilkårene. Du bekræfter for alt brugerindhold, som du sender til os, at du er ejer af indholdet, eller at du har tilladelse fra ejeren af ophavsrettighederne til at overføre indholdet, og du giver os en verdensdækkende, ikke-eksklusiv, afgiftsfri, fuldt betalt, overdragelig ret, herunder ret til at viderelicensere, til at bruge og genskabe indholdet til marketingaktiviteter og offentlig udstilling vedrørende tjenesterne og SumUp. Du kan slette brugerindhold, fremsendt af dig, ved at opsige din konto. Du må ikke fremsende brugerindhold til tjenesterne, der: (i) er falsk, vildledende, ulovligt, uanstændigt, usømmeligt, pornografisk, æreskrænkende, injurierende, truende, chikanerende, hadsk, fornærmende eller provokerende, (ii) opfordrer til adfærd, der betragtes som en kriminel handling eller forårsager civilretligt ansvar, (iii) overtræder en pligt over for en person/enhed herunder ret til omtale eller til privatliv, (iv) indeholder beskadigede data eller andre skadelige, forstyrrende eller ødelæggende filer, (v) reklamerer for produkter eller tjenester, der konkurrerer med SumUps eller vores partneres produkter og tjenester, eller (vi) efter vores egen vurdering forhindrer en person eller en enhed i at bruge eller nyde gavn af tjenesterne, eller som kan udsætte os for skade eller ansvar. Selvom vi ikke er forpligtet til at gennemgå, redigere eller overvåge brugerindhold, forbeholder vi os ret til at redigere eller slette brugerindhold på et hvilket som helst tidspunkt uden underretning af dig. Du accepterer, at du ved at bruge tjenesterne kan blive udsat for stødende, uanstændigt eller ubehageligt brugerindhold. Vi er ikke ansvarlige for tab af eller skade på dit brugerindhold.

24 Ændringer

24.1 Vi har ret til at ændre vilkårene på et hvilket som helst tidspunkt og til at ændre, slette, annullere eller pålægge betingelser for alle dele af tjenesterne.

24.2 Vi underretter dig om foreslåede ændringer af vilkårene ved at sende en e-mail til din primære e-mailadresse, der er registreret på din konto, eller ved at sende dig en meddelelse via appen.

24.3 Den foreslåede ændring træder i kraft to (2) måneder efter datoen for meddelelsen om ændringen, medmindre du har underrettet os om, at du gør indsigelse mod de foreslåede ændringer før ændringernes ikrafttrædelse. Ændringer, der forbedrer vilkårene for dig, træder straks i kraft, hvis det er angivet i meddelelsen om ændringen. I tilfælde af, at du har meddelt os om, at du gør indsigelse mod de foreslåede ændringer før ændringernes ikrafttrædelse, kan du bringe vilkårene til ophør uden omkostninger med virkning til enhver tid, før den dato, hvor ændringerne ville være gældende fra, hvis du ikke havde gjort indsigelse mod de foreslåede ændringer.

24.4 Den seneste version af vilkårene kan fås på vores websted.

25 Vilkårenes uafhængighed

25.1 Hvis en domstol i en kompetent jurisdiktion afgør, at dele af vilkårene er ugyldige, ulovlige eller ikke kan håndhæves, fjernes sådanne dele fra resten af vilkårene, der forbliver gyldige og kan håndhæves i videst muligt omfang tilladt ved lov.

26 Overdragelse

26.1 Vi er berettiget til frit at overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til vilkårene til en tredjepart, og dit samtykke til overdragelsen betragtes som givet i medfør af vilkårene.

26.2 Du kan ikke overdrage dine rettigheder og forpligtelser i henhold til vilkårene til tredjeparter uden vores forudgående skriftlige samtykke.

27 Fejl og uautoriserede betalinger

27.1 Hvis du mener, at vi har undladt at gennemføre en betalingstransaktion, har gennemført en betalingstransaktion på ukorrekt vis eller har gennemført en uautoriseret transaktion, skal du underrette os uden ugrundet ophold og i alle tilfælde ikke senere end tretten (13) måneder fra datoen for betalingstransaktionen.

27.2 I tilfælde af, at vi har undladt at gennemføre en betalingstransaktion eller gennemført en betalingstransaktion på ukorrekt vis, træffer vi øjeblikkelige foranstaltninger for at undersøge dette, og vi udbedrer og retter fejlen uden ugrundet ophold.

27.3 I tilfælde af en uautoriseret betaling refunderer vi betalingsbeløbet, herunder alle gebyrer, der er fratrukket beløbet, øjeblikkeligt og under alle omstændigheder ikke senere end slutningen af den arbejdsdag, der umiddelbart følger efter datoen for meddelelsen om den uautoriserede transaktion. Dette gælder ikke, når vi har rimelig grund til mistanke om svig i forbindelse med en uautoriseret betaling, og vi meddeler disse grunde til den relevante nationale myndighed skriftligt.

27.4 Vi har skriftlige procedurer til effektiv håndtering af fejl, der påvirker forbrugere, og vi er forpligtet til at løse eventuelle fejl, som vi har foretaget så hurtigt som muligt.

28 Løsning af klager

28.1 Klager over tjenesterne skal i første instans henvises til os ved at kontakte  vores kundeservice på [email protected] eller via vores onlinechat, der er tilgængelig på vores websted - https://sumup.dk/kontakt/.

28.2 Alle klager er underlagt vores klageprocedure. Vi forsyner dig med en kopi af vores klageprocedure efter anmodning herom.

28.3 I de fleste tilfælde sender vi en komplet besvarelse pr. e-mail på din klage inden for femten arbejdsdage efter den dato, hvor vi modtog din klage. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor vi ikke er i stand til at svare fuldt ud på din klage, vil vi informere dig om dette og give dig vores grunde til forsinkelsen og den tidsramme, inden for hvilken du vil modtage et fuldstændigt svar, som under alle omstændigheder skal være inden for femogtredive dage fra den dato, hvor vi modtog din klage. 

28.4 Hvis vi ikke løser din klage på en måde, du finder tilfredsstillende, kan du henvise din klage til Financial Services and Pensions Ombudsman, Lincoln House, Lincoln Place, Dublin 2, D02 VH29, Irland (telefon (01) 567 7000). Oplysninger om den service, som ombudsmanden for finansielle tjenester og pensioner tilbyder, er tilgængelige på www.fspo.ie. 29 Lovvalg og jurisdiktion

29.1 Din konto drives fra Irland, og vilkårene reguleres og fortolkes i henhold til lovgivningen i Irland.

29.2 Tvister, der opstår i medfør af vilkårene, herunder, uden begrænsning, tvister, der vedrører gyldig indgåelse, eksistens, annullering, overtrædelse, opsigelse eller ugyldighed, skal endeligt henvises til og afgøres af domstolene i Irland. Før en tvist henvises til en domstol, skal du og vi bestræbe os på at løse tvisten i mindelighed.

30 Fortegnelser

30.1 Vi opbevarer oplysninger om individuelle transaktioner i seks år fra den dato, hvor den pågældende transaktion blev gennemført. Vi opbevarer alle andre fortegnelser i seks år, efter vi ophørte med at levere et produkt eller en tjeneste til dig.